Bykultur.dk
Byudvikling/bevaring Nyheder

Stenhuset i Marselisborgskoven er reddet

– Der er nu givet tilladelse til at omplacere huset

Mange mennesker på vej mod Ørnereden og Moesgaard har givetvis bemærket den nænsomt restaurerede gård, Hørhavegården. Måske har nogle også bemærket det lille stensatte hus på p-pladsen overfor på Ørneredevej 24?

Det lille hus er fra 1820 har en spændende historie. Huset har blandt andet været anvendt til opbevaring af mælkejunger, som hestestald, og til sidst som savværk. Billedet øverst fra 1978 er fra slutningen af savværkstiden.

Foto: Jens Chr. Haaning, resterne af stenhuset november 2022

Siden da har huset stået ubrugt hen i mange år – stråtaget og tagkonstruktionen er brændt, murene delvist nedbrudt, således at huset i dag står som en ruin.

To af vore medlemmer i foreningen Jørgen Hansen og Claus Navntoft blev opmærksomme på, at Kommunen ville rive huset ned, selv om det er klassificeret som bevaringsværdigt. I første omgang fik de udsat nedrivningen, og efterfølgende blev der nedsat en gruppe i foreningens regi, der skulle prøve at finde frem til en anvendelse for huset, samt efterfølgende prøve at skaffe fondsmidler til en restaurering og nyindretning af huset.

Det viste dig at være meget svært – for ikke at sige umuligt – at finde nogle fremtidige brugere, som var villige til at løfte vedligeholdelses-forpligtelsen, som var en betingelse fra Kommunens side. En af håndværkerne fra Hørhavegårdens restaurering havde hørt om bestræbelserne på at redde det lille stenhus, og han spurgte så, hvorfor det ikke blev flyttet over på Hørhavegårdens grund, da det jo oprindeligt havde hørt til Hørhavegården. Det syntes gruppen var en god ide, fordi der dermed blev etableret en fremtidig brug af huset og dermed også en sikring af, at huset blev bevaret og vedligeholdt: ”Benyttelse er lig med bevaring”.

Herefter blev der indgået et frugtbart samarbejde med Kommunens Grønne Afdeling med arkitekt Kristina Friis Simonsen som tovholder om de nærmere betingelser, som også involverede ejerne af Hørhavegården. Det blev aftalt, at Kommunen afholdt udgifterne til selve udarbejdelsen af restaureringsprojektet, nemlig opmærkning af huset og efterfølgende nedtagning, samt udgifterne til arkitekt, ingeniør m.m. og endelig byggesagsbehandling.

Hørhavegården skal afholde udgifterne til flytningen samt genopførelsen af huset, som skal indrettes til yderligere en feriebolig. Dermed er benyttelsen fremover sikret og dermed også bevaringen af huset, idet huset i fremtiden vil generere en indtjening, som i første omgang går til byggeomkostningerne, som er ret betydelige med bl.a. mure af kløvede marksten og et stråtækt tag.

Aftalen blev indgået med Kommunen i januar 2020, og projektet har nu fået byggetilladelse, så det kan effektueres.

Vi tror, at alle der fremover passerer Hørhavegården, vil glæde sig over det vellykkede resultat af samarbejdet mellem foreningen, kommunen og ejerne af Hørhavegården i form af to bevarede historiske huse med to meget forskellige udtryk, som afspejler deres oprindelige brug, og som formidler historien om, hvordan husene i Marselisborgskoven så ud, da Godserne ejede området.

Nedenfor ses en akvarel, der viser placeringen af stenhuset på Hørhavegården. Akvarellen er udarbejdet af arkitekt Peter Carsten, som også har stået for tegninger til genopførslen. Den er opsat som et skilt på p-pladsen med orientering om flytningen af huset.

Flytning af stenhuset. Det lille stenhus på p-pladsen bliver i løbet af vinteren 2022 flyttet. Stenhuset fra 1820 er bevaringsværdigt, og flytningen foretages for at bevare bygningen. Flytningen sker i et samspil mellem Aarhus Kommune og ejeren af Hørhavegården. Det skal genopføres i haven ved Hørhavegården. Stenhuset overtages fremadrettet af Hørhavegården og indrettes som ferielejlighed i tilknytning til stedets Bed & Breakfast.

Mere om husets historie fra Højbjerg/Holme arkiv – udarbejdet af Bent Stougaard Nielsen.
Notatet er fra 2018, og det hedder heri: Oplysningerne i dette notat er i det væsentlige baseret på en samtale den 25. september 2018 med civilingeniør Ole Tolboe og oplysninger fra vognmand N. P. Borrings barnebarn, der begge bor i Højbjerg. Ole Tolboe er født i 1931 og opvokset på Hørhavevej i Skåde og bor nu i Emiliehøj. Ole Tolboe oplyste bl.a., at han havde læst, at stenhuset havde været brugt til opbevaring af is til nedfrysning af fødevarer. Det var før hans tid. Han oplyste endvidere, at stenhuset fra ca. 1939 til sidst i 1970’erne blev benyttet af vognmand Niels Peter Borring. Han og hans familie boede fra ca. 1939 til ca. 1948-49 i Hørhavegården, hvorefter familien købte den store gule villa på Hørhavevej nr. 91, hvor familien bosatte sig.

Vognmand Borring benyttede stenhuset som hestestald for sine to store heste. De gik på græs på Hørhavens arealer. Vognmand Borring benyttede hestene som trækkraft i sin vognmands-forretning. Hestene blev også benyttet til at slæbe de store træstammer, som skovarbejderne havde fældet i kommunens skove, ud til vejen. Han benyttede også hestene om vinteren, hvor han kørte med sneplov i området. Sneploven blev trukket af hans to store heste. Hvert år i juni kørte han i hestevogn med de nye studenter.

På den nuværende parkeringsplads, hvor stenhuset ligger, havde han et savskæreri med et træhus til tørring af det træ, som han savede op. Her opbevarede han også sin store sav. Han fremstillede bjælker, brædder og andet bygningstømmer og udsavede en mængde brænde. Under krigen fremstillede han generatorbrænde. Stenhuset blev formentlig også benyttet til opbevaring af noget af hans værktøj til savskæreriet. De sidste år lavede han en del rafter til raftehegn. I en periode blev stenhuset benyttet til stald for hans datter, Anne Mais rideheste. Niels Peter Borring døde den 1. juni 1979. Da var savskæreriet formentlig nedlagt.

Henrik Fode holdt foredrag i vores Lokalhistoriske Forening for et par år siden. Han fortalte, at stenhuset har været benyttet til opbevaring af mælkejunger, som mælkekusken hentede her.

-Foreningen for Bykultur i Aarhus

Indlæg der måske kunne interessere dig

Fra bryggeri til bydel – del 2/2

Asbjørn Skødt

Pakhus 27 – En overset ressource på Aarhus Ø

Marie Kirstine Pilegaard

Indsigelse vedr. Marselis Boulevard 49

Bruno Viuf Larsen

Skriv en kommentar