Bykultur.dk
Afholdte arrangementer Arrangementer Nyheder

19. maj 2026: Rundtur og foredrag på Godsbanen

Øverst: Den gamle Administrationsbygning på Godsbanen fra 1923.

Tirsdag d. 19. maj havde Bykultur fornøjelsen af at besøge Godsbanen til en spændende rundvisning og præsentation af områdets udvikling, arkitektur og bæredygtige initiativer.

Jesper Back, direktør og partner hos E+N Arkitektur, fortalte om transformationen af Godsbanen; fra tidligere godsbaneareal til et aktivt og kreativt byrum med stærk identitet og fællesskab. Vi blev også introduceret til Zig Zag-huset, hvor arkitekturen arbejder med områdets særlige skala, dagslys, uderum og forbindelsen mellem de rå Godsbanehaller og det klassiske karrékvarter.

Herefter præsenterede Samuel M. Mydland fra JDH Byg projektet “Vores Sted”, en bæredygtig pavillon opført i genbrugstræ som en del af Realdanias landsdækkende initiativ for lokale mødesteder og fællesskaber. Du kan læse mere om Realdanias initiativ i dette link:
https://realdania.dk/nyhedsoverblik/nyheder/2026/04/sidste-uddeling-af-vores-sted-moedesteder

Under oplægget satte JDH Byg særligt fokus på deres arbejde med bæredygtighed og ambitionen om at skabe byggerier med lavere klimaaftryk gennem ansvarlige materialevalg, cirkulære løsninger og godt håndværk.


Tusind tak til Jesper Back og Samuel M. Mydland for en inspirerende rundvisning og for at dele deres viden og tanker om byudvikling, materialer og bæredygtighed.

På vores rundtur i området fik vi jo også et kig over mod Skovgårdsgade, og vi kom til at tale om de alvorlige episoder med godstog som krydsede gaden i 1972 og 1990. Hvis der er nogen, som kunne tænke sig at genopfriske disse historier, kan man læse mere i denne artikel fra Aarhus Stiftstidende:
https://stiften.dk/byudvikling/mindst-to-gange-er-det-gaaet-helt-galt-nu-er-jordvold-der-skulle-opfange-loebske-godsvogne-fjernet

-Foreningen for Bykultur i Aarhus

Indlæg der måske kunne interessere dig

Altaner og Bykvalitet?

Einar Rud Pedersen

Borgerne ser frem til en handlekraftig arkitekturpolitik i Aarhus Kommune

admin

Byen “NYE” – og tanker om bykultur

Einar Rud Pedersen

Skriv en kommentar