– En overset detalje, når vi bygger nyt?
Et af vore medlemmer i Foreningen for Bykultur, Søren Baumgarten, interesserer sig meget for nybyggeriet i Aarhus, og han har en passion for indplacering af altaner. I den forbindelse har han for nylig rettet en henvendelse til foreningen, hvor han skriver:
Tillad mig at komme med et forslag til byforskønnelse.
Det drejer sig om altaner. På stort set alle byggerier i Aarhus er boligbyggeriet forsynet med altaner. Det er en dejlig facilitet, når man bor i en lejlighed, hvilket jeg selv gør.
Den måde byggerier forsynes med altaner sker ved at hænge dem uden på bygningen. Det sker ovenikøbet sådan, at man ikke kan være ugeneret på altanen. Se blot hvordan det udføres i Ceresbyen, Godsbanen og Aarhus Ø. Det er blot få eksempler og jeg vedhæfter et par billeder til illustration af problemstillingen.
Jeg vil henvise til Sven Eske Kristensen, der i 1930’erne arbejdede med at gøre altaner til en integreret del af byggeriet. Lad mig i den forbindelse henvise til saneringen i Dronningens Tværgade i København, Bellahøjhusene også i København.
Svenn Eske Kristensen foretog en analyse af altaner på etageboliger og kom til det resultat, at de var et væsentligt gode, men det krævede, at de blev integreret i byggeriet på en arkitektonisk acceptabel og funktionel måde. Det efterlevede han selv i de byggeprojekter, som han var involveret i – og det skal understreges – at de hører til som nogle af de fineste danske byggerier ikke mindst arkitektonisk set. Det er, som om man i dagens byggeprojekter har glemt de fremskridt, man gjorde for nu mange år siden – og det har skadet den nyere danske bygningskultur.
Hvis man ser efter, er der mange ældre byggerier, der er forsynet med altaner, som fremstår som et integreret element i det pågældende byggeriet.
Jeg kan ikke forstå, hvordan Aarhus Kommune kan tillade byggerier, der har så store arkitektoniske mangler. Jeg vil påstå, at hvis et byggeri tilrettelægges ordentligt, så vil det ikke være dyrere at bygge. Det vil tværtimod forøge byggeriets værdi markant – ikke mindst brugsmæssigt.
Jeg synes, at det er en problemstilling, som Forening for Bykultur skal tage op.
I Foreningen for Bykultur er vi helt enige. Vi har dog samtidig nogle forhåbninger til fremtiden, som knytter sig til, at Aarhus Kommune med stadsarkitekten i spidsen netop har udformet en ny “Politik for Bykvalitet og Arkitektur”. Vi har selv i foreningen givet input og har store forventninger til udmøntningen af politikken i praksis. Vi håber, at spørgsmålet om opsætning og indbygning af altaner vil indgå med større vægt ved fremtidige byggerier i Aarhus.
Søren Baumgarten har også rettet henvendelse til forfatter og journalist Peter Olesen, som den 5. oktober 2022 har skrevet en spændende artikel i Kristeligt Dagblad med overskriften: “Den moderne altan er ofte fejlplaceret“. Videre lyder det: “Mange nyere altaner synes kylet op ”med bind for øjnene”.
Vi kan ikke her dele hele teksten fra låste artikler, da det jo er brud på ophavsretten. Men vi må meget gerne henvise artiklen på hjemmesider og Facebook, så længe det er med et link til Kristeligt Dagblads hjemmeside Den moderne altan er ofte fejlplaceret, og eventuelt akkompagneret med et afsnit eller en passage fra teksten. Bl.a. lyder det i et afsnit i artiklen som respons på Søren Baumgartens henvendelse: I dag er det blevet moderne at sætte altaner på nutidigt etagebyggeri, men man gør det ikke som et integreret element i byggeriet,” skriver han (= Baumgarten) og forklarer videre:
”Altaner bliver monteret uden på bygningen med det resultat, at hvis man går ud på altanen, så kan man følge med i, hvad naboen foretager sig. Privatliv er der i hvert fald ikke noget af. ’Moderne’ altaner lider desuden af rent faktisk at være uanvendelige en stor del af tiden, fordi der er megen blæst her i landet. Det medfører, at de begrænser sig til at blive brugt som ekstra oplagsplads. Jo højere husene bliver bygget, desto større er vindgenerne og dermed anvendelsen af altanerne,” skriver Baumgarten, hvis egen altan er integreret i byggeriet og derfor, ifølge ham selv, fungerer, som den skal.
Til venstre og nedenfor viser vi nogle eksempler fra Berlin på integration af altaner. Fotos Søren Baumgarten.
Der er ingen tvivl om, at forskellige grader af fantasi har været på spil her i arkitekternes arbejde. Bedøm selv resultatet.
Mange gode eksempler på indbygning af altaner kan også findes i Danmark. Det er dog især i den ældre boligmasse, at dette er tilfældet.
En ting er opsætning af altaner i nybyggeriet – en anden ting er opsætning af altaner på ældre bygninger.
En helt særlig problemstilling er opsætning af altaner på de bevaringsværdige -og de fredede bygninger.
I relation til bevaringsværdige huse skrev Helge Torm i 2012 en spændende artikel i bladet ”By og Land” med overskriften: ”Nye Modeprægede trusler mod bygningskulturarven” (det er i øvrigt det blad, som alle medlemmer af Foreningen for Bykultur modtager 4 gange årligt). Nedenfor et fyldigt udpluk af overskrifter og synspunkter fra artiklen:
Der sker meget mellem år og dag, men der sker også mere mellem himmel og jord, end man tror, men det der sker i lige nu i København med afsmittende effekt ud i provinsen, hvor ældre bygninger får en ”overhaling” på tagene og bagsiderne så det basker, er nu mere chokerende end så meget andet, man hører eller ser.
- Det forjættede land i taghøjde
Der er i al fald foretaget tusindvis af tagetagefornyelser med omfattende forandringer i det ydre til følge ikke mindst i form af nye kviste, hvis ikke det er udført som nærmest ét sammenhængende ”glasbælte”. Det kunne så endda være, men når opgaverne mestendels er udført uden respekt for den oprindelige byggestil, er og bliver resultatet derefter, altså jammerlige. - ”Havesygen”
Et andet moderne fænomen i taghøjde er – efter udenlandske forbilleder – anlægget af haver eller noget, der i en eller anden forstand kan kaldes grønt, og så bliver det markedsført som et led i ”urban gardening- bevægelsen”, og hvem kan have noget imod det? Frygten for uheldige udformninger vil altid være der. - ”Tagterrasseringen”
På det sidste har man kunnet iagttage en ny version af tagudnyttelsen: indretningen af tagterrasser, enten ved at man laver store indhak i den skrå tagflade eller der bygges ud ved tagfoden – begge dele med lige dårligt udseende til følge. - ”Altanitis”
Dette begreb (med tryk på 2. stavelse) dækker over et ret nyt udslag af den omsiggribende , mangeartede ”opdatering” af den ældre bygningsmasse. Uvist af hvilken grund er det også blevet mondænt at kunne have sin egen altan, og er huset ikke født med det, så kan det da sagtens blive udstyret med denne udvækst. Der finde i dag firmaer , som er specialister på området.
I dag er man ikke bleg for at sætte altaner op, uanset hvad verdenshjørne de vender imod, og uanset alderen på den pågældende bygning.
Som med terrasser er altaner også kommet på Kulturstyrelsens bord, for end ikke fredede bygninger er friholdt for denne mani.
Det siger sig selv, at altaner mildt sagt ikke pynter, og dernæst forekommer fænomenet i den udformning, det har, hvor naboer kan overbeglo hinandens kaffedrikning og solbadning, eller hvad altanlivet nu kan friste til, som en slags statussymbol, der ingen praktisk betydning har, men som man så at sige kan skilte med.
At de nye altaner mange gange kræver nye døråbninger, er en selvfølge. De bliver gerne lavet som franske døre, og den dørtype kan man også godt få indsat i facaden, selv om der ikke skal være nogen altan, blot skal der jo lige sættes et lille gitter for. - Afsluttende bemærkninger
For en god ordens skyld må jeg præcisere, at jeg ikke har noget imod de moderne indretninger i nyt byggeri, men det er og bliver en anden sag, når moderniseringerne udføres på ældre bygninger.
I sådanne tilfælde vil der altid være et skisma imellem husets originale udformning og de nye tilføjelser. Hvor skal balancen være?
Endelig har “Historiske Huse” i 2020 berørt spørgsmålet om altaner i et høringssvar til Københavns Kommunes forslag til nye retningslinjer for altaner. Direktør Birthe Iuel giver Historiske Huses syn på problemstillingen her: https://historiskehuse.dk/wp-content/uploads/2021/01/Hoeringssvar-altaner-Historiske-Huse.pdf
-Foreningen for Bykultur i Aarhus