Bykultur.dk
Arrangementer Nyheder

Møde om “Bygningskultur og bevaring i Aarhus” – onsdag den 8. november i “Solsalen”

Kære medlemmer i Foreningen for Bykultur,

Det er lykkedes os i Foreningen for Bykultur – i samarbejde med Fællesrådet for Frederiksbjerg/Langenæs – at reservere ”Solsalen” på Ingerslevs Boulevard til vores næste arrangement. Det er derfor en fornøjelse, at vi nu kan invitere til en spændende eftermiddag med fokus på bygningskultur og bevaring.

Vi har sammensat et program med oplæg og debat om Arkitektonisk kvalitet og Aarhus’  bevaringsværdige bygninger.

Arrangementet foregår onsdag den 8. november, klokken 16.00-17.30 i Solsalen, Ingerslevs Boulevard 3, 8000 Aarhus C.

Vi er rigtig glade for, at vi har fået en aftale med Cecilie Julie Nielsen og Anna Mette Exner om oplæg på mødet.

  • Cecilie Julie Nilsen fra Aarhus Kommune vil fortælle om det omfattende SAVE-projekt hvor alle huse, der er opført frem til 1970 registreres og vurderes over de næste 3 år.
  • Anna Mette Exner, som er foreningens repræsentant i det Lokale Kulturmiljøråd, vil holde oplæg om Arkitektonisk kvalitet.
  • Efterfølgende er der tid til spørgsmål og debat.

Til arrangementet her i Solsalen er der mulighed for at tilbyde en ekstra plads, hvis nogle af vores medlemmer ønsker at invitere en ven, som kunne være interesseret i arrangementet og foreningen.
Der vil også blive mulighed for, at Fællesrådet Frederiksbjerg/Langenæs kan tilmelde deltagere.

Tilmelding til arrangementet foregår som sædvanlig med mail til events@bykultur.dk, senest søndag den 5. november 2023. Husk at det som altid er først-til-mølle princippet.
Hvis man bliver forhindret, bedes afbud sendt til samme mailadresse.

Hvis man ønsker at invitere en ven, noteres dette ved tilmelding. Ligeledes skal det noteres, hvis tilmeldingen er fra et medlem af Fællesrådet.

Billedet ovenfor viser et eksempel på en bevaringsværdig ejendom i Steinmannsgade.

Link til mere information om Aarhus kommunes SAVE-Projekt:
https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/for-grundejere/er-dit-hus-bevaringsvaerdigt

Med venlig hilsen

Foreningen for Bykultur i Aarhus

            

Indlæg der måske kunne interessere dig

02-06-2022: Byens historie set fra Vandtårnet på Randersvej. Rundvisning og foredrag.

Phillip Fangel

Invitation: Udviklinger i et Aarhus-kvarter, 21. februar

admin

31-03-2022: Generalforsamling på Toldkammeret den 31. marts 2022- indbydelse

Einar Rud Pedersen

Skriv en kommentar