Bykultur.dk
Byudvikling/bevaring Nyheder Presse

Nedrivning af gammel præstegård i Mårslet? —Seneste: Reddet fra nedrivning

Seneste, opdateret 29. november 2023: Foreningen for Bykultur erfarer, at Aarhus Kommune har meddelt ejeren forbud mod, at den bevaringsværdige præstegård i Mårslet bliver revet ned. Forbuddet er sket iht. Planlovens § 14 og gælder foreløbig et år, mens Kommunen udarbejder en bevarende lokalplan for præstegården og området.

Læs nærmere om dette forbud mod nedrivning i en omtale fra Mårslet Avis den 29. november 2023:
Kommunen siger nej til nedrivning af den gamle præstebolig
– Inden for et år skal Aarhus Kommune lave en bevarende lokalplan for Obstrupvej 4.
https://maarsletavis.dk/kommunen-siger-nej-til-nedrivning-af-den-gamle-praestebolig/

Tidligere omtale og sagsforløb:
En ny sag om nedrivning af en bevaringsværdig bygning er nu i høring. Der er indgivet ansøgning om nedrivning af beboelsesejendom, BBR-Bygning nr.1 på adressen Obstrupvej 4, 8320 Mårslet, som er bevaringsværdig ifølge kommuneplanen. Det drejer sig om den gamle præstegård, som ligger i sammenhæng med det nyere sognehus. På foto nedenfor fra 2017 er det bygningen til højre. Fristen for at indsende en indsigelse med kommentarer eller forslag til Kommunens afdeling for Byggeri er fredag den 3. november 2023. Mailadressen er  byggesag@mtm.aarhus.dk

Vi er i Foreningen for Bykultur i Aarhus modstandere af denne nedrivning.

Bedømt ud fra foto vurderer vi, at bygningen som type repræsenterer et almindeligt gårdstuehus fra 1910’erne – 1920’erne. Det ser ud til at være pudset/vandskuret på et senere tidspunkt samt fået omlagt tegltag. Et hus som dette bør bevares, da det er opført som et gedigent, holdbart og genanvendeligt byggeri.

I Mårslet er der netop en helhedsplan, som skal sikre bymidten og landsbypræget omkring kirken. Derfor kan man undre sig over, at netop kirkens menighedsråd søger om nedrivning af en bevaringsværdig bygning fra 1915 med SAVE-værdi 4.

Argumentet om sigtelinjen til kirken virker søgt, da der fra sognehuset ikke er vinduer i retning mod kirken! Årsagen til ansøgningen om nedrivning er nok nærmere angrebet af skimmelsvamp – og de økonomiske omkostninger i forbindelse med en udbedring – som omtalt i Mårslet Avis den 9. oktober: 
https://maarsletavis.dk/menighedsraad-vil-rive-den-gamle-praestegaard-ned/

Foreningen har ikke kendskab til, hvorvidt de omtalte omkostninger til udbedring er realistiske, men det er jo samfundsmæssigt bedrøveligt at skulle nedrive en bygning, hvor der gennem tiden er ofret store beløb på istandsættelse og vedligeholdelse. Bl.a. er der indenfor de sidste 14 år brugt flere millioner på huset. Vi har heller ikke kendskab til, om udbruddet at skimmelsvamp har noget at gøre med byggetekniske fejl, forkerte materialer, efterisolering etc.

Tilstandsvurderingen: Tilstandsrapporter i Danmark er meget forskellige og ujævne med hensyn til vurderinger af byggetekniske forhold i historiske bygninger. Ofte ses vurderinger, der får helt almindelige, velkendte byggetekniske problemstillinger til at fremstå som vanskelige at udbedre og kostbare for en ny ejer. I rigtig mange tilfælde kalder dette på en ’second opinion’ fra en fagkyndig arkitekt eller håndværker med speciale i istandsættelse, restaurering og vedligeholdelse af historiske bygninger. Det har gang på gang vist sig, at der har manglet viden, indsigt eller forståelse for vores historiske bygningskultur, dens istandsættelse og bevaring til kommende generationer. Det er ejeren privat og i endnu højere grad det kollektive kulturmiljø, der lider tab. Vi vil stærkt anbefale, at ejeren får en kompetent sagkyndig person til at gennemgå bygningen med henblik på istandsættelse.

Bæredygtighedsaspektet: Mange bygge- og typehusfirmaer skriver i dag på deres hjemmesider, at det ikke kan betale sig at bevare og istandsætte gamle huse, og at man i stedet bør bygge et nyt hus isoleret i forhold til nutidens anbefalinger. Man slår altså på, at nybyggeri er mere bæredygtigt og økonomisk. Dette strider imidlertid imod de anbefalinger, der udspringer af nutidig relevant forskning og viden inden for området. Da der (tilsyneladende) i dette tilfælde ikke er planer om at bygge nyt på grunden er problemstillingen muligvis ikke relevant i denne sag – men skal blot nævnes for en sikkerheds skyld i tilfælde af, at planerne eventuelt ændres i det videre forløb.

Det har efter vores opfattelse også en stor signalværdi, at der ikke åbnes op for nedrivninger af bevaringsværdige huse i midtbyen i Mårslet i modstrid med helhedsplanen. Flere byudviklere vil i givet fald se muligheder, bl.a. er der jo foretaget opkøb af Mårslets ældste hus mhp. byudvikling. Det er et bevaringsværdigt hus med SAVE-værdi 3 beliggende på Lindegårdsvej 6. I det hele taget er det ødelæggende for Kommunens troværdighed, når der gang på gang afviges fra helhedsplaner og gives dispensationer til nedrivninger og nybyggeri.

Vi vil anbefale, at man undersøger forskellige muligheder for anvendelse af bygningen. Vi synes, at der er flere paralleller til en tilsvarende plan i Viby fra 2019 om nedrivning af præstegården. I juni 2019 sendte Viby Menighedsråd en ansøgning om tilladelse til at nedrive præsteboligen. Menighedsrådet ville rive ejendommen ned, da den fremstod i en forfalden stand og tilmed også var ramt af skimmelsvamp – primært i kælderen. Desuden ansloges det, at bygningen var forholdsvis dyr at opretholde i drift, idet opvarmning af præsteboligen årligt kostede 55.000-60.000 kr. I februar 2020 nedlagde Aarhus Kommune dog et paragraf 14-forbud mod nedrivning af ejendommen efter planloven med henblik på at udarbejde en bevarende lokalplan for ejendommen. Forbuddet med nedrivning blev modtaget med beklagelse fra Viby Menighedsråd, der anslog, at det vil koste 2-5 millioner kr. at renovere og modernisere ejendommen, hvilket menighedsrådet ikke havde råd til. Efter kommunens afslag på nedrivning besluttede menighedsrådet sig i stedet for at arbejde for omdannelsen af den nedslidte præstegård til et kulturhus for egnens borgere.

Mon ikke noget tilsvarende kunne lade sig gøre i Mårslet?

Luftfoto – Det Kongelige Bibliotek, 1950

-Foreningen for Bykultur i Aarhus

Indlæg der måske kunne interessere dig

Fredning af Cyklebanen: Debatindlæg i Stiftstidende fra Foreningen for Bykultur 27-04-2021

Phillip Fangel

Aarhus Cyklebane: fredning eller ikke fredning?

Phillip Fangel

Endnu et fint bevaringsværdigt hus i fare for nedrivning

admin

Skriv en kommentar