[easy-media med=”1429″ size=”640,350″ align=”left”]
Nyheden om planerne for et kommende højhus i Aarhus’ midtby slap i denne uge ud gennem Århus Stiftstidende, men de særligt interesserede har kunne finde oplysninger om forarbejdet med et lokalplanforslag siden midten af maj i Aarhus Kommunes lokalplaninformationssystem. Det er dog første gang, at offentligheden nu ser visualiseringer af forslaget, hører bygherrernes intentioner og får stadsarkitektens åbne og positive mening om højhusprojektet tilkendegivet.
Indledning
Det nye højhus ønskes opført på adresserne Europaplads 6-8 og Mindegade 12, og bliver nabo til Politigården med Ridderstræde imellem. Grunden er på 3.800 kvadratmeter, men den foreslåede bygning med varierende bygningshøjder helt op til 65 meter bliver ca. 20.000 etagekvadratmeter. Det er i sig selv en meget høj bebyggelsesgrad, hvilket også fornemmes gennem de massive proportioner i visualiseringerne af ejendommen.
Bygherrerne er Finn Bach Petersen og silkeborgensiske Poul Kristiansen, hvis familie står bag Tvilum møbelfabrikken. Arkitekterne bag højhuset er den store, internationale tegnestue schmidt hammer lassen architects, der blev grundlagt i Aarhus i 1986 men opererer i dag adresser i København, London, Shanghai og Singapore.
Lokalplanforslaget er nu under udarbejdelse af kommunen. Bygherrernes ønske for en ny lokalplan inkluderer en karrébebyggelse med to bolighøjhuse på 17 og 14 etager samt en restaurant på 7. etage med udgang til et grønt udsigtsplateau. De nedre etager skal anvendes til kontorer og stueetagen udlægges til butiks- og restaurationsformål. De varierende bygningshøjder i karréren falder mod Dokk1 og Mindegade og stiger mod Ridderstræde og Fredens Torv. Under gadeniveau opføres en parkeringskælder med plads til 200 biler.
[easy-media med=”1432″ size=”640,300″ align=”left”]
Ridderstræde som potentiel udpegning til højhuse
Det er ikke første gang, et højhus er foreslået på netop denne grund. Spor kan findes tilbage til 2006 i byrådets behandling af en ny højhuspolitik, hvor et højhus på “ind til 20 etager” i Ridderstræde nævnes som et projekt, der står i kulissen og venter på en godkendelse af højhuspolitikken. Mere hørtes dog ikke til projektet, og finanskrisen kan have medført et ejerskifte. 10 år senere i januar 2016 udsendte kommunen dog et oplæg til Forudgående offentlig høring om høje huse, hvor de igen inkluderede Ridderstræde som en del af området for højhuse, men de anbefaler dog:
“For området ved Ridderstræde og Mindegade anbefales det på baggrund af de eksisterende bevaringsværdier, at der tages hensyn til skala. Ridderstræde bør ”strammes op” og få fornyet sin gamle egenskab som stræde fra den ældre bydel og til de nu nye byfunktionelle rum ved Dokk1.”
Citatet er meget bemærkelsesværdigt idet, det strider diametralt med stadsarkitektens anbefaling, og repræsenterer en helt anden tilgang til håndtering af byens kulturhistoriske værdier. Det er en byplanlægningsmæssig idé, om at sikre forbindelsen mellem den ældre bykernes karakter herunder skala og byens nye kulturhus, Dokk1, der siden åbningen allerede har tiltrukket over en million mennesker. Hvordan kommunen både kan sige et og mene noget andet er problematisk, for det er vigtigt, at enhver organisation taler med samme stemme for ikke at miste troværdighed eller misinformere. I dette tilfælde kan man ikke begge dele. Et hensyn til skala kan ikke forenes med 17 etager og 65 meter.
Dog virker idéen om at forny forbindelsen i Ridderstræde til rent faktisk at være på tegnebrættet ifølge bygherrernes seneste udtalelser til JP Aarhus:
“Ideen er at lette adgangsforholdene fra den indre by til havnen. I øjeblikket skal man omkring Fredens Torv og Kurts Mor, derfor syntes vi og flere rådmænd, at det var en god måde at lave en ny adgangsvej til havnemiljøet.”
Så langt så godt men de negative konnotationer i at “man skal omkring Fredens Torv”, der samtidig alene repræsenteres ved det berygtede værtshus Kurts Mor, udviser dog en manglende forståelse for betydningen af Fredens Torv, hvilket også kommer til udtryk i projektets bygningshøjder, der paradoksalt er højest mod Fredens Torv og lavest mod højhusområdet ved Europaplads og mastodontbygningen, Dokk1. Hvorfor dog bygge højhuset væk fra højhusene Hotel Atlantic, Europahuset og Dokk1, og i stedet ind mod den gamle bykerne? Det lader til, at bygherrerne, arkitekterne, rådmændene og embedsmændene helt har glemt Fredens Torv, men den lever til deres forsvar også en overset tilværelse i dagens Aarhus.
Fredens Torv er en overset perle
De fleste aarhusianere kender Fredens Torv for Kurts Mor og de historier, der går om beværtningen. Det er ironisk, at Kurts Mor får lov til at definere et torv i Aarhus, der har en rig forhistorie og repræsenterer planlægningen af Aarhus’ første bydel. Fredens Torv vidner om overgangen fra kompakt købstad til ekspanderende industriby, og Fredens Torv er derfor unik Aarhushistorie og et helt særligt men også overset kulturmiljø.
Torvet og Fredensgade blev anlagt allerede i 1849 og lå på det tidspunkt formelt på bymarken uden for købstadens grunde, men var som nævnt første gang, der blev tegnet en ny bydel i et Aarhus, der ville blive totalforandret af industrialiseringen over de næste årtier. Fredens Torv og Fredensgade fik en central betydning som hovedfærdselsåre i årene 1862-84, hvor Mindebroen var hurtigste måde at krydse åen for at nå fra havnen og Store Torv til den nye banegård. Det var først med indvielsen af Clemensbro, der forbandt Søndergade med Skt Clemens Torv, at Fredens Torv fik mindre trafik. Der henvises til den meget spændende bog Købstadens metamorfose af Jeppe Norskov og Jens Toftgaard Jensen samt Aarhuswikis store opslag om Fredens Torv for dybere indblik.
Landinspektør Troels Wilhelm Honum er krediteret af historikerne som ophavsmand til gadeanlægget, og navngivningen er med al sandsynlighed forbundet med tyskernes besættelse under Treårskrigen 1848-50. Et sympatisk ønske om fred og neutral grund eller et kommercielt brandinggreb fra de private investorer, der skulle sælge grundene?
Når Fredens Torv i dag er et særligt kulturmiljø og et helt umisteligt levn af byplanlægningens historie i Aarhus, vil et højhus klos op ad torvet unægteligt forandre karakteren og oplevelsen af et byrum, der (så at sige) burde være fredet. Det er et intimt rum hvor man endnu kan finde fred i en by i hastig udvikling. I stedet for at redefinere rummets skala og bryde med historien, burde planlægningen i stedet understøtte en genopblomstring omkring kulturmiljøets styrker, og man kunne sagtens forestille sig, at f.eks. Realdania ville være interesseret i at samfinansiere et torveprojekt med udgangspunkt i netop de rekreative og arkitekturhistoriske potentialer frem for benhårde etagekvadratmetre.
Europaplads 6 ønskes nedrevet
[easy-media med=”1436″ size=”640,350″ align=”left”]
Det er svært at se begrundelsen i en nedrivning af hjørnebygningen Europaplads 6 også kaldet Jomsborg. Ejendommen har siden 1909 markeret mødet mellem Mindegade og Europaplads og udnytter allerede med sine fem etager grundens bebyggelse på samme måde som flertallet af midtbyens huse. Jomsborgs mørke teglsten og synlige kælderetage gør den endvidere til et blikfang i området. Kommuneatlasset fra 1996 giver Jomsborg værdien 5 og falder dermed akkurat udenfor bevaringsværdierne, hvilket er en skam.
Det kan egentlig siges meget simpelt, som er, at man ikke skal ødelægge noget, der fungerer og særligt ikke, når bygningen uden videre ville kunne integreres i et sammenhængende nybyggeri. Det må også blive kritiseret, at hverken bygherre eller Århus Stiftstidende i sin dialog med bygherren har diskuteret Jomsborg, og hvorfor en flot, 100 år gammel bygning, der fuldt ud udnytter standarden for bebyggelsesgrad i danske byer (4-6 etagers karrébebyggelse) fortjener at lide nedrivningsskæbnen.
Rumlig tilpasning som påskud
Den rumlige tilpasning, forstået som den kontekst ny arkitektur indgår i, er afgørende for enhver arkitekt at tage stilling til. En bygning indgår altid i et eksisterende kulturmiljø, enten historisk eller konventionerne i et nyopført byrum, og det kræver research og on-site studier at forstå, de betydninger ny arkitektur kan få. Jeg vil altid argumentere for nødvendigheden i at forstå konteksten, og det gælder i særdeleshed højhuse, men nogen gange får jeg let fornemmelsen, at begrebet bliver brugt som påskud af ejendomsudviklerne og arkitekterne i retorikken om at sikre opbakning og godkendelse af et byggeprojekt. Det er uheldigt, når det sker, og endnu mere ironisk, når et projekt på ingen måde forholder sig til stedets skalaer og eksisterende betydninger. Et højhus omkring Fredens Torv og direkte placeret i Ridderstræde og Mindegade er desværre netop, når det sker.
Pointen om tilpasning er det væsentligste argument, der er blevet fremført og gentaget af bygherren. Aarhus’ stadsarkitekt, Stephen Willacy, har indgået i konsultation med bygherren om projektet og udtalte d. 9. juni til Århus Stiftstidende:
“Der er i høj grad tale om et projekt, der er skræddersyet til netop det sted i byen. Det er ikke så højt som Aarhus City Tower, netop fordi det skal bygges, hvor det skal. Og i forhold til lys og skygge-virkninger er det placeret, så det ikke spolerer opholdsarealerne langs åen og ved Dokk1.”
Det er måske en anelse uheldigt, at stadsarkitekten så helhjertet støtter et projekt, der ikke engang er sendt i offentlig høring. Det er vigtigt for en stadsarkitekt at være rådgivende over for bygherrer, så de hjælpes på vej til succesfuldt at få vedtaget den fornødne planlægning i henhold til kommuneplanen samt forvaltningens og byrådets intentioner for byens udvikling. Her fungerer stadsarkitekten som en fin liason, men rådgivning fra stadarkitekten må helst ikke forveksles med en uformel politisk tilkendegivelse om, at dette projekt bliver godkendt eller fungere som en form for offentlig endorsement. Stadsarkitekten taler byens interesser og ikke ejendomsudviklernes. Arkitektur er reelt ofte et spørgsmål om at vinde the hearts and minds of people snarere end blot at gennemføre en teknisk sagsbehandling.
Det skal her nævnes, at jeg har haft mulighed for at deltage i møder med stadsarkitekten gennem studiejob hos Erhverv og By, Aarhus Kommune og gennem denne forening, og det er vigtigt for mig at nævne, at stadsarkitekten er en meget visionær og ualmindelig behagelig person, hvorfor dette indlæg også skal læses i det rette lys. Det er et bidrag til den offentlige debat om byens planlægning og et forsøg på at nuancere debatten gennem nøgterne analytiske pointer. Intet mindre og intet mere.
En ny højhusplanlægning for Aarhus Kommune?
Perspektiverne for en egentlig højhusklynge omkring Værkmestergade, Sydhavnen og Rutebilstationen med fællesbetegnelsen Aarhus Downtown rummer et brud med Aarhus Kommunes eksisterende højhuspolitik fra 2006, hvor højhuse i stedet i udgangspunktet søgtes spredt over hele byen men samlet omkring større vejkryds. Aarhus Kommune beskriver dog selv den nye politik, som en præcisering af retningslinjer for et bestemt område frem for en erstatning af den eksisterende højhuspoltik:
“I de følgende afsnit vil forhold som Aarhus Kommune finder vigtige blive beskrevet. Forhold som der foreslås lavet retningslinjer for i en højhuspolitik for området. Nyt byggeri skal naturligvis stadig følge den gældende højhuspolitik for hele Aarhus, men for dette område vil retningslinjerne blive præciseret.”
[easy-media med=”1443″ size=”640,550″ align=”left”]
Idéen for et Aarhus Downtown må dog i realiteten stadig betragtes som et brud, og er et bedre greb for byens overordnede planlægning, da den stiller store centrale og uudnyttede byggegrunde til rådighed i en sammenhængende klynge. Spredte højhuse har den følgevirkning, at de totalt forandrer de rum og dominerer ethvert vue i det bykvarter, de opføres i. En højhusklynge skaber derimod et nyt bykvarter med en fælles identitet, et samlet vue og en styrkelse af Aarhus’ centrum ved at understøtte erhvervslivets og boligefterspørgslens udviklingsmuligheder og samtidig fjerner presset for nedrivninger af historiske ejendomme i og omkring centrum.
Styrken i Aarhus Downtown er de store ubebyggede områder tæt på Aarhus Hovedbanegård, som egner sig optimalt til planlægningen af et nyt central business district i Aarhus. Byrådet har tidligere i sin historie også udlagt områder til aflastning af den gamle bykerne bl.a. Bispetoftens institutions- og domicilbygninger omkring år 1900. Jeg skrev speciale om dette i 2015, og jeg stiller et link til rådighed for dem, der måtte have interesse i at læse.
Aarhus Downtown er udfordret på et punkt, som angår miljøpåvirkningerne fra den hæderkronede oliefabrik AAK på havnen. Derfor bliver det svært endog umuligt at bygge bolighøjhuse. Ved lokalplanlægningen af Aarhus City Tower måtte højhuset ændres efter et indkommet høringssvar fra AAK, således at højhusets klimaanlæg blev flyttet fra øverste etage til 8. etage pga. miljøpåvirkningerne.
Hvordan kommunen vil gribe opgaven an fremadrettet, og hvor længe AAK i realiteten stadig vil eksistere som fabrik i Aarhus, er svært at spekulere om. Det vil dog være uhensigtsmæssigt at planlægge milliardinvesteringer i et Aarhus Downtown, der skal stå de næste mange årtier, hvis AAK alligevel om et enkelt årti ikke længere vil være til stede på havnen i Aarhus.
Foreningen for Bykultur i Aarhus har lavet en liste over igangværende højhusprojekter, men den trænger dog til at blive opdateret. Tag derfor et kig på listen med forbehold.
Har du interesse i at læse nærmere om højhusenes udvikling i Danmark, da har historikeren Rasmus Braad Christensen skrevet en god artikel med titlen Danmarks højhuse 1950-2010, der fører dig igennem ikke kun højhusets oprindelse i Chicago i det 19. århundrede men også frem til det 21. århundrede, og hvilke politiske, strukturelle og kulturelle forhold, som højhuset har været påvirket af.
Dokk1 tiltrækker investeringer
Valget af schmidt hammer lassen architects er ikke tilfældig, da bygherrerne har udtalt, at de ønsker en arkitektonisk sammenhæng med kommunens nye kulturbygning, Dokk1, som arkitektfirmaet også har tegnet. Hvorvidt et bestemt arkitektfirma kan løse opgaven bedre end andre, fordi de har tegnet genboen, er nok ikke nødvendigvis sandt, og det kan til dels virke mere som en proaktiv salgstale for højhusets godkendelse, da kommunen selv har erfaring med arkitekterne, og endog benytter et foto af schmidt hammer lassens nyindviede højhus “Malmø Live” som cover til deres oplæg til Forudgående offentlig høring for høje huse. Arkitektfirmaet har endvidere tegnet det nyopførte højhus Ceres Panorama og EY-huset i Værkmestergade, hvorfor de er godt repræsenteret blandt det seneste årtis højhusbyggeri i Aarhus men klarer sig også godt internationalt særligt i Kina.
[easy-media med=”1449″ size=”640,350″ align=”left”]
Uheldigvis valgte arkitekterne det forkerte byggemateriale, da de designede Dokk1. Plader i tagskiven suger fugt, og skal udskiftes for et stort millionbeløb. Det er for dem det værst tænkelige tidspunkt at komme i medierne med højhusprojektet, da medierne ikke har været sene at kalde det en byggeskandale, men det er det evige vilkår, når et offentligt byggeprojekt løber i problemer.
Den positive nyhed var dog for nylig, at næsten alle erhvervslejemål er udlejet, hvilket ellers var de lokale mediers foretrukne kritikpunkt op til åbningen af Dokk1. En hovedpine erstattes af en ny, men det ændrer dog ikke ved det forhold, at Dokk1 virker som en magnet på private ejendomsinvesteringer. Det nye højhusprojekt falder ind i en række, der tæller et langtrukkent højhusprojekt for Europaplads 16 og Olav de Lindes ejendomsinvesteringer i Mindet herunder Aarhus Havns tidligere administrationsbygning, havnearbejdernes varmestue og et højhusprojekt i DLG’s tidligere lagerbygning i Mindet 6. Projekter der alle samtidig binder sig op på Aarhus Downtown som et nyt højhuskvarter og central business district for Aarhus.
Det er derfor meget forståeligt, at bygherrerne bag et kommende højhus på Europaplads 6 ønsker at udnytte det fulde økonomiske potentiale i grunden, men det må være kommunens ansvar at balancere denne interesse med byens interesser for god planlægning og præcedens. Gives der først godkendelse til et højhus i et gadeforløb i den gamle midtby, vil det potentielt åbne op for krav fra andre bygherrer. Det er i realiteten, den samme udfordring, som kommunen står over for i lokalplanlægningen for omdannelsen af Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor der arbejdes med markant højere bebyggelsesgrader end de omkringliggende villagrunde. Det er et spørgsmål om rimelighed og sikre fair behandling af alle lokalplanansøgere.
Når Aarhus Downtown faktisk er en god idé, er det dog med kritik ift. manglende inddragelse af kulturværdier men også til spørgsmålet om afgrænsning. Som nævnt tilhører Ridderstræde og Mindegade det gamle centrum af Aarhus, hvilket bygherrerne lettere tankevækkende også anerkender gennem højhusets navn (Aarhus) “C”, og det er vigtigt, at et Aarhus Downtown finder sin afgrænsning ift. eksisterende kulturmiljøer og ikke langsomt æder sig ind på den gamle bykerne. Her er et højhus i Ridderstræde på den forkerte side af Dynkarken og vil fjerne det naturlige vue mod bykernen men også det indeksikalske tegn, der intuitivt kommunikerer den gamle bykernes afgrænsning for borgere og turister og er med til at lede dem til og fra Dokk1.
Afslutning
Foreningen for Bykultur i Aarhus har været involveret i diskussionen om Sydhavnskvarterets fremtid som kulturmiljø og ny bydel, og vi udgav i foråret debatoplægget MIN HISTORISKE HAVN. Vi præsenterede her afkastet i form af borgerindsendte billeder og tekst fra et event, vi havde arrangeret i efteråret 2015, og bidrog samtidig med fire retningslinjer for, hvordan byomdannelsen af kvarteret burde gribes an.
[easy-media med=”1434″ size=”640,350″ align=”left”]
Indlægget i dag er en konsekvens af nyheden om højhuset på Europaplads 6, men er også skrevet i forlængelse af debatten om Sydhavnskvarteret, for enkelte pointer fortjente at blive uddybet, mens andre pointer og særligt udnyttelsen af kulturhistoriske værdier som en ressource desværre trænger til at blive genopfrisket. Pointen er ikke, at højhuse er slemme, for de hører nu engang hjemme i en dynamisk storby og er med til at understøtte fascinationen af storbyer, men budskabet er, at ved netop højhuse er placering altafgørende, og når nye byområder og bygninger planlægges, er det vigtigt ikke blot at anskue bevaring endimensionelt og som et problem. Værdier i byen er både æstetik, funktion, markedsefterspørgsel, miljøer men også vue, gadeforløb og spor af historien såsom jernbaneskinner og belægning. Alt dette er også med til at understøtte en storby og skabe fascination.
Lokalplanforslaget for det nye højhus er endnu ikke tilgængeligt og i offentlig høring. Projektets videre forløb bliver meget interessant at følge både, hvilke indsigelser kommunen modtager under den offentlige høring, men også hvordan byrådspolitikerne vil forholde sig til de væsentlige planlægningsmæssige og historiske problemstillinger, som projektet rummer.
Fakta
Navn: Højhuset er døbt “C”, hvormed bygherren ønsker at indikere, at højhuset tilhører Aarhus C frem for Aarhus Ø, og samtidig kan der laves ordspil med “se” f.eks. “C udsigten”.
Adresse: Europaplads 6-8 og Mindegade 12
Grundareal: 3.800
Etageareal: ca. 20.000 kvm
Arkitekt: schmidt hammer lassen architects
Bygherre: Finn Bach Petersen og Poul Kristiansen
Funktioner: Boliger, kontorer, restaurant, café og butikker
Højde: 17 etager og 65 meter for højeste bygning. Næsthøjeste bliver 14 etager.
Kilder
- Det høje C, Århus Stiftstidende, d. 11. juni 2016
- Nyt højhus bliver endnu en brik til Downtown Aarhus, Århus Stiftstidende, d. 9. juni 2016
- Forudgående offentlig høring om høje huse, Aarhus Kommune, januar 2016
- Indstilling om højhuspolitik, Aarhus Kommune, d. 21. juni 2006
- Opslag om “Fredens Torv”, Aarhuswiki
- Schmidt hammer lassen architects, website
- Gæst nummer en million fejret på Dokk1, officiel nyhed, d. 17. marts 2016
- Plan om nyt højhus ved Dokk1, JP Aarhus, d. 12. juni 2016
- Købstadens metamorfose, Jeppe Norskov og Jens Toftgaard Jensen, Aarhus Universitetsforlag, 2005
- Aarhus Kommuneatlas, website med opslag i bevaringsværdier for byens ejendomme
- Aarhus Kommunes lokalplaninformationssystem, website for byens lokalplanlægning og høringer
- Købstadens semiotiske center, Asbjørn Skødt, speciale ved AU, august 2015
- Liste over planlagte højhuse, Foreningen for Bykultur i Aarhus
- Aarhusiansk milliardprojekt ramt af byggeskandale, JP Aarhus, d. 7. juni 2016
- Danmarks højhuse 1950-2010, Rasmus Braad Christensen, Kulturstudier, 2010