Bykultur.dk
Årets Bernhardt Nyheder

Elværket Åbyhøj vinder “Årets Bernhardt” 2022

Vinderen af dette års kulturpris er nu fundet. Temaet for prisen har i år været “Transformation af gammelt til nyt” eller “Nyt i gammelt”. Siden starten af maj har Foreningen for Bykultur i samarbejde med Stiften opfordret læserne til at indstille kandidater til prisen. I alt 12 kandidater kom frem, og blandt disse udpegede en dommerkomite tre finalister til en afstemning blandt avisens læsere. Denne afstemning er nu slut pr. 10 juni. Resultatet af afstemningen blev:

  1.  Elværket i Åbyhøj:                               526 stemmer
  2. Stengården i Todbjerg:                        295 stemmer
  3. Njord Gin Destilleri på Sydhavnen:    293 stemmer
    I alt                                                       1.114 stemmer

Der kan læses meget mere om forløbet og kandidaterne i forskellige artikler i Stiften samt på foreningens hjemmeside og Facebook. Det har været spændende, og vi kan se, at interessen for at følge med har været stor. Hermed et link til den seneste artikel i Stiften:

https://stiften.dk/artikel/prisvinder-%C3%A5rets-bernhardt-til-%C3%A5byh%C3%B8j

Det er Foreningen for Bykultur i Aarhus, der står bag Årets Bernhardt-pris, der efter planen bliver overrakt til vinderen fra Åbyhøj ved et arrangement på Elværket fredag den 17. juni kl. 14.30. Her fejrer vi transformationen af Åbyhøj Elværk til et forsamlingshus – og ikke mindst fejrer vi alle de frivillige og ildsjæle, som varetager driften til glæde for lokalsamfundet og alle vi andre, som glæder os over den fine bygning.  Vi regner med et par hyggelige timer med taler, musik, øl, vand og pølser. Medemmer af Foreningen for Bykultur er også velkomne.

– Foreningen for Bykultur i Aarhus

Indlæg der måske kunne interessere dig

Se de 3 kandidater til Årets Bernhardt 2020 og stem på din favorit!

Phillip Fangel

Årets Bernhardt 2023 – vildt spændende

admin

“Årets Bernhardt” 2022: De tre nominerede er…

Einar Rud Pedersen

Skriv en kommentar