Forslag til ny arkitekturpolitik for Aarhus Kommune er i øjeblikket i offentlig høring blandt kommunens borgere. Høringsfristen er 22. august 2022.
Politikken er resultatet af en omfattende dialogproces, hvor mange aktører har haft mulighed for at give deres input til arbejdet. Politikken er blandt andet bygget op omkring otte pejlemærker. Pejlemærkerne er politikkens hjerte. De sætter retning og vision for den fremtidige udvikling af bykvalitet og arkitektur i Aarhus. Forslaget til “Politik for Bykvalitet og Arkitektur” kan ses på www.deltag.aarhus.dk. Vi håber, at flere vil bidrage med holdninger og forslag.
At kommunens borgere er levende interesseret i, hvilke retningslinjer kommunens fysiske omgivelser udvikles efter, blev helt klart på det borgermøde som Foreningen for Bykultur i Aarhus, Foreningen Med Hjerte for Aarhus og Arkitektforeningen Østjylland havde inviteret til en fredag eftermiddag på Rampen i DOKK1. Borgerne er parate til debat! Og de er meget positive overfor intentionerne i kommunens udspil til ny arkitekturpolitik. 200 borgere fra Aarhus Kommune lyttede, debatterede og kom med ønsker om mere bykvalitet både i Aarhus og i oplandsbyerne.
Helt overordnet blev det understreget, at man altid skal sikre at naturgrundlaget ikke forarmes af nye udviklings- og vækstprojekter. Byens DNA er topografien, skovene, ådalen og bugten som bør bevares og beskyttes. De forskellige bydeles lokale særpræg skal respekteres og videreudvikles. Og oplandsbyernes unikke særpræg skal udvikles og gerne med nye boligtyper som viderefører landsbyernes DNA.
At vi skal passe på naturgrundlaget, de grønne elementer i byen kom også frem i en kommentar fra en borger, som anbefalede, at man beskytter de mange ældre parcelhuse i det område ,som lige nu er en del af Helhedsplan for Randersvej. En helhedsplan som skitserer mulighed for tættere og højere bebyggelser i de nuværende gamle parcelhusområder. Borgerne foreslår, at man sikrer bevaring af parcelhusområder som grønne områder i byen med stor artsdiversitet. At alle gerne skulle kunne nyde de grønne områder fik en borger til at bede om begrænsninger på lydniveauet fra medbragte soundbokse.
Der var ønsker om større fokus på plads til og tid til det kreative –og det selvgroede og plads til boliger som er til at betale, også indenfor ringgaderne. Og ønsker om en inkluderende by med plads til alle
I forslaget til Arkitekturpolitikken tales meget om generøs arkitektur. Borgermødet definerede generøsitet bredere end forslaget til arkitekturpolitik. Generøsitet er lig med demokratisk byudvikling og bæredygtighed. En by som er mere grøn, har en bilfri midtby og en by som tillader folk at udfolde egen kreativitet i og omkring boligen. Der var stor applaus på borgermødet da en borger pointerede at det ikke er generøst at nedrive almene boliger og slet ikke at udvide Yderhavnen så byens kvaliteter forringes.
At historien er forudsætningen for fremtiden ved vi og derfor var der ønsker om færre nedrivninger af historiske huse og miljøer i Aarhus – vi har brug for historien. Arkitekturpolitikken bør kunne kræve at bevaringsværdige huse vedligeholdes – forbyd forfald.
Kommunens politikerne blev anbefalet at have mod til at betvivle bilernes ret til dominans i byen – gående, cyklister og den kollektive trafik skal have første prioritet.
Borgermødet ønskede en handlekraftig arkitekturpolitik, og gerne en arkitekturpolitik der vil sikre en bedre by uden flere højhuse, bevaring af historiske miljøer og en mere grøn by. Der var ønske om at Stadsarkitekten får en større stemme i Teknik- og miljøudvalget.
Foreningen for Bykultur i Aarhus – Einar Rud Pedersen
Med Hjerte for Aarhus – Jeppe Spure Nielsen og Svend Åge Petersen
Arkitektforeningen Østjylland – Trine Lybech Madsen og Rie Øhlenschlæger
Borgermødets samlede 77 anbefalinger er nu fremsendt til byrådets politikere og til stadsarkitekten
– se nærmere i dokumentet her nedenfor:
-Foreningen for Bykultur i Aarhus