Bykultur.dk
Byudvikling/bevaring Nyheder

Fra bryggeri til bydel – del 2/2

Fortsættelse af første del i beretningen om Ceresgrundens omdannelse fra bryggeri til bydel.

Helhedsplanens præmis

Neden for ses et oversigtskort hvor CeresByens funktioner er anført i henhold til de individuelle bygninger. Interessant at bemærke er bebyggelsestætheden, som der lægges op til, men ikke mindst også den varierede placering af erhverv, uddannelse og boliger på tværs af Ceresgrunden.

[easy-media med=”743″ size=”633,300″]

En ny stor park anlægges i forlængelse af Cereshaven og vil udgøre det centrale rum mellem den nye bydel og den eksisterende by på den anden side af Aarhus Å. Det store underjordiske parkeringsanlæg understøtter planen om en at holde CeresByens åbne arealer fri for biler. Helhedsplanen tager udgangspunkt i tætte bebyggelser, hvor et attraktivt byrum skabes ved at give cyklister og gående privilegium. Adgang til parkringsanlægget opnås fra Ceres Allé og indirekte fra Silkeborgvej, hvor et nyt lyskryds allerede er taget i brug for at håndtere det stigende antal trafikanter til og fra området.

Beslutningen om ikke at tillade højt byggeri med undtagelse af en otte-etagers kontorbygning ved Cereskrydset og bolighøjhuset i CeresByens sydvestligste hjørne betyder, at den nye bydel indpasser sig skulpturelt med den eksisterende by. Hvorvidt højhusbyggeriet på den pågældende placering skulle have været tilladt kan dog debatteres, da den ikke vil indgå i en rumlig kontekst af samme dimensioner.

Kommende byggeprojekter

Byggeriet på Ceresgrunden vil stå på helt ind til 2020, hvorfor der endnu er projekter både nær og fjern fra tegnebordets idéer. Her følger en orientering om de projekter, der endnu mangler realisering med udgangspunkt i den sparsomme information, der er offentlig kendskab til.

Byrådet godkendte i 2013 en ny lokalplan for sammenlægningen af to delområder i CeresByen efter anmodning af Enggaard. Lokalplanen giver tilladelse til opførelse af fire boligblokke i seks etager på samlet 16.800 kvm, hvor den oprindelige lokalplan tillod opførelsen af fem boligblokke i maksimalt fem etager med samme antal kvadratmetre. Årsagen til dette er ifølge lokalplanens begrundelse, at en grundigere analyse af sol- og skyggeforhold viste, at det var hensigtsmæssigt med en større afstand mellem blokkene. De fire boligblokke opføres centralt i CeresByen mod den nye park som umiddelbar nabo, hvor bygningernes højde terrasseres fra seks etager længst fra parken og fire etager tættest. På taget etableres altaner med kig mod parken.

[easymedia-gallery med=”793″]

Endnu et boligkompleks, der antager karakter af en karré, planlægges opført på hjørnet af Ceres Allé og Dollerupvej. En lokalplan er i øjeblikket under udarbejdning for projektet, og i det tilfælde den vedtages som foreslået, vil lokalplanen tillade boliger i op til otte etager med dagligvarebutik i stueetagen. Enggaard har udtalt, at der vil blive opført “et par hundrede af slagsen”, hvad angår boliger, og at de forventes færdige ultimo 2016/primo 2017. Arkitektens visualiseringer af projektet er endnu ikke offentlig kendte.

Mod Silkeborgvej planlægges opført henholdsvis en kombineret kontor- og boligejendom og tættest på Cereskrydset en større kontorbygning. Kontor- og boligejendommen er tegnet af Sahl Arkitekter og får efter planen 9.300 kvm erhverv og et ukendt antal boliger. Lejemålet har stået opført i erhvervsmæglerkæden Colliers database i en længere periode nu, men mon ikke der snart sker et skred i sagen, da CeresByens første erhvervslejer i form af Niras skrev kontrakt i 2013 og agerer dermed first-mover.

[easymedia-gallery med=”791″]

Den markante kontorbygning, der efter planen skal skyde op ved Cereskrydset, vides endnu ikke meget om, men fra bygherrens side er det blevet refereret til som “Cereshus”. Det bliver sandsynligvis et af de sidste projekter i helhedsplanen, der opføres. Byggeprocessen, der har taget sin begyndelse i centrum af Ceresgrunden og bevæget sig ud mod Dollerupvej, får dermed sit sidste stadie omkring de få historiske bygninger mod Thorvaldsensgade, som får lov til at blive stående. Dermed bevæger også dette blogindlæg sig afslutningsvis mod et af de vigtigste emner at forholde sig til vedrørende Ceres nemlig hele diskussionen om bevaring.

Hvilke bevaringshensyn er taget ved Ceres?

Oprindeligt var det bygherrens og i lang tid byrådets ønske udelukkende at bevare de to ældste bygninger Jyske Palæ fra 1856 og Hovedbygningen fra 1866. Processen omkring yderligere bevaring blev imidlertid iværksat af det tidligere bevaringsudvalg bestående af repræsentanter fra byens kulturhistoriske institutioner og lokale fageksperter. Lokalplanforslaget endte efter første høringsfase og behandling i Teknisk Udvalg med at blive ændret til også at indbefatte bevaringen af Generatorhuset og facaden tilhørende Maskinhuset begge ud mod Silkeborgvej. Der herskede dog op til beslutningen politisk uenighed (At tale om politisk uenighed grænser vel nærmest til tautologi), om i hvilken udstrækning de gamle fabriksbygninger skulle bevares. Alle de bevarede bygninger, bortset fra Maskinhuset pga. omfattende ombygninger, er registreret i Aarhus Kommuneatlas med høj bevaringsværdi.

[easymedia-gallery med=”814″]

Kommunens sagsakter rummer fine citater, der kan fremhæves i flæng og lade stå alene til egen fortolkning:

Udvalget spurgte, om der har været dialog med bygherren omkring at bevare bygningerne. Forvaltningen oplyste, at der ikke har været ført drøftelser med bygherren omkring anvendelse af bryggeribygningerne. I det omfang, der ændres på byggefelterne, vil det kræve en fornyet 8 ugers høring.

Udvalget spurgte, om planen er udarbejdet under forudsætning af, at Kedelhuset (bygning 1) og Generatorhuset (bygning 5) var bevaringsværdige i klasse 3. Forvaltningen oplyste, at man hele tiden har været vidende om, at bygningerne var bevaringsværdige i klasse 3, men man har begået den fejl, at det ikke har været oplyst i høringsfasen.

Udvalget spurgte, om man ikke vil kunne smelte det nye og det gamle sammen. Kim Risager [Repræsentant for Arkitema Architects under foretræde for udvalget] påpegede, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, men det er efter hans opfattelse vigtigt at tage det rigtige greb og udleve visionen på stedet. Nyt og gammelt bør derfor adskilles. Han udtrykte desuden nervøsitet over for virkningen af at sætte et lille hus ind i et stort, da den lille bygning ikke vil matche den store.

Udvalget spurgte til bygherrens reaktion på udvalgets tanker om at bevare bygning 4 og 5. Forvaltningen oplyste, at bygherren vil være ualmindeligt ked af en løsning som skitseret på sidste udvalgsmøde, hvor der bygges bagved den eksisterende bygning 5. Hvis udvalget måtte ønske at bevare bygning 4 og 5, er det forvaltningens vurdering, at bygherren helst vil have meget frie hænder dvs. at lade byggefelt 2c følge gadefacaden på bygning 5.

Udvalget var herefter indstillet på at justere byggefelt 2c, således at det kommer til at følge gadefacaden på bygning 5.

Herunder vises to visualiseringer af Cereshus før byrådets beslutning om at bevare Generatorhuset og Maskinhusets facade. Arkitema Architects har tegnet huset. Det sidste billede er en skitse tegnet af Aarhus’ tidligere stadsarkitekt Gøsta Knudsen med det formål at visualisere, hvordan en nybygning kan opføres med eller omkring de bevarede bygninger.

[easymedia-gallery med=”801″]

Kedelhuset var også i spil til at blive bevaret (Efter opfordring fra bevaringsudvalget og registreret med høj bevaringsværdi i kommunens atlas), men ultimativt blev det ikke besluttet at bevare bygningen under hensyntagen til ønsket om at udrette Thorvaldsensgade i linjeføring med Viborgvej ved Cereskrydset. Som nævnt i første del af disse indlæg er udretningen endnu ikke politisk besluttet, men en fremtidig direkte forbindelse til Viborgvej vil skabe et mere homogent  og ikke mindst et mere trafikalt sikkert Cereskryds med vue fra Viborgvej mod centrum samt skabe en ny plads, hvor den nuværende Thorvaldsensgade forløber. Spørgsmålet er her, hvad der skal vægtes tungest?

Hvorvidt kommunen har gjort en af byens vigtigste industrianlæg af både historisk og æstetisk værdi ret ved at bevare en så lille andel af bygningsmassen, og hvorvidt kommunen på daværende tidspunkt overhovedet havde tilstrækkelig fokus på den kulturhistoriske dimension er også spørgsmål, der er værd at stille. Dernæst er et afledt spørgsmål også, hvorvidt den løsning Teknisk Udvalg traf beslutning om, reelt giver mening i ambitionen om at forme velfungerende arkitektur og bykultur? Kom med din kommentar i debatsektionen herunder, så de forskellige nuancer og ikke mindst alt det, der ikke er blevet italesat i disse to indlæg om Ceres, kan komme frem.

Som afsluttende bemærkning skal det ikke mindst nævnes, at den smukke Cereshave bevares og åbnes op for offentligheden i et integreret rekreativt område med den førnævnte nyanlagte park. Hermed slutter del to i beretningen om Ceresgrundens omdannelse fra bryggeri til bydel.

Kilder

Politisk drama om Ceres-grund af JP Aarhus, d. 8. november 2011
Få overblikket over den nye bydel på Ceresgrunden af Århus Stiftstidende, d. 4. maj 2014
AarhusWiki-opslag om Ceres
– Erklæring fra Teknisk Udvalg om bevaring af historiske bygninger på Ceresgrunden, d. 10. oktober 2011
Lokalplanforslag 892: Blandet byområde – Ceresgrunden
Lokalplan 892: Blandet byområde – Ceresgrunden
Lokalplan 948: Boligområde ved Ceres Allé
Colliers

 

Indlæg der måske kunne interessere dig

Fredning af Cyklebanen: Debatindlæg i Stiftstidende fra Foreningen for Bykultur 27-04-2021

Phillip Fangel

Pakhus 27 – En overset ressource på Aarhus Ø

Marie Kirstine Pilegaard

Aarhus Universitet tager første spadestik til nyt campusbyggeri

Asbjørn Skødt

Skriv en kommentar