Afstemningen til Årets Bernhardt 2020 er forbi, og resultatet på Aarhus Stiftstidendes website viser at Grøntoppen i Spørring er dette års vinder af Årets Bernhardt. Stort tillykke til Grøntoppen i Spørring med prisen.
I dette års udgave af Årets Bernhardt havde Foreningen for Bykultur fokus på den grønne bynatur, og Grøntoppen i Spørring – beliggende i den nordligste del af Aarhus Kommune – indeholder mange af de elementer der vægtes højt i dette års grønne tema.
Der var i år mange der havde benyttet sig af muligheden for at afgive en stemme på deres favorit til bykulturprisen. Det blev faktisk lidt af et tilløbsstykke, og der blev i alt afgivet 11.674 stemmer hvilket er en markant stigning mod sidste års 4.319 stemmer. Der var sågar spænding til det sidste, men Grøntoppen løb af med sejren med 5.906 stemmer, mens andenpladsen gik til baggården “Nullet” der fik 4.038 stemmer. Norsgade fik 1730 stemmer.
Afstemningsresultat:
Totalt 11.674 stemmer
Grøntoppen: 5.906 stemmer – 50 procent.
Nullet: 4.038 stemmer – 35 procent.
Norsgade: 1.730 stemmer – 15 procent.
Læs også Aarhus Stiftstidendes artikel om dette års vinder: En klar vinder: Grøntoppen stemt til tops i Årets Bernhard