Afstemningen om Årets Bernhardt 2018 – Her er finalisterne

En gruppe af frivillige, der manglede et sted at spille revy, lejede for 20 år siden det gamle gasværk fra 1912 på Byleddet i Brabrand af kommunen. Siden er det blevet renoveret og har vokset sig til at være et kultur- og forsamlingshus for områdets beboere.

I begrundelsen for at sende Det Gamle Gasværk i finalen om Årets Bernhardt skriver dommerkomitéen i Foreningen for Bykultur i Aarhus blandt andet:

“Det lykkedes en gruppe frivillige at starte en forening, som har kunnet redde bygningen og ombygge den til at være et forsamlingshus.”

Gruppen af frivillige har udviklet sig fra 50-60 medlemmer til i dag at omfatte 4-500 husstande. Huset har samtidig udvidet sine aktiviteter til at være base for mange forskellige foreninger, blandt andet teater, revy, malere, lystfiskere, jazzklub og foredragsklub. Hertil udlejning til private for at finansiere huslejen.

Foreningen bag Gasværket har ydet en særlig indsats for at redde bygningen og ladet den leve videre som et betydeligt bidrag til det lokale foreningsliv.

I indstillingen skriver de blandt andet:

“Gasværket har skabt fællesskaber – både de små fællesskaber for mennesker, der er interesserede i et bestemt emne, men også større fællesskaber, hvor man arbejder sammen til glæde for en større kreds af både medlemmer og udefrakommende. Endelig er man rigtig gode til at inddrage områdets beboere i de forskellige former for aktiviteter. Man lukker sig ikke om sig selv, men er rummende og vidtfavnende. Gasværket er et vigtigt element i forstaden Brabrand, hvorfor vi finder, at netop Gasværket er den helt oplagte kandidat til at blive Årets Bernhard. Her har ildsjæle skabt og drevet et kulturhus på total frivillighed, og det er lykkedes at holde huset kørende i nu 16 år.”

Miljøet omkring træskibshavnen i den nordvestligste ende af Århus Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavn er en af de tre finalister i dysten om Årets Bernhardt.

Om Træskibshavnen skriver dommerkomitéen i Foreningen for Bykultur i Aarhus blandt andet:

“Træskibssammenslutningen fik i 1980’erne tilkæmpet sig en plads yderst ved molen, og i takt med at de erhvervsrelaterede aktiviteter i fiskerihavnen er dalet, er det lykkedes Træskibsforeningen i Aarhus at fasttømre og bibeholde den autentiske stemning i havnen. Således er træskibshavnen i dag et væsentlig bidrag til de forskelligartede aktiviteter i havnen, og med den bynære beliggenhed er Træskibsforeningen i Aarhus såvel et udflugtsmål som et bidrag til den brede kulturhistorie i Aarhus.”

Det er tidligere byrådsmedlem Viggo Jonasen, der har indstillet miljøet omkring træskibshavnen som kandidat. Med miljøet mener han Træskibsforeningen, Aarhus Beddingslaug og Århus Søfartsmuseum.

“Tre århusianske aktører med indsats for bevaringen af Danmarks og Aarhus’ maritime kulturarv. Foreningen driver træskibs-havneanlægget og tager initiativer til mange borger- og turistnære aktiviteter, blandt andet loppe- og stumpemarkeder og et stort årligt Sct. Hansbål. Træskibshavnen er i dag et meget benyttet udflugtsmål for århusianerne,” hedder det i indstillingen

Videre står der:

“Aarhus Beddingslaug blev stiftet 2008 for at sikre opretholdelse af beddingen som historisk vigtigt element i havnen, ved at lauget som frivillig forening driver beddingen som en vedligeholdelsesmulighed for fartøjer i FTL havnen.”

Og Viggo Jonasen slutter:

“Når jeg foreslår en Bernhard til Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen, er det særligt på grund af den foreningsopbygning som har præget miljøet især på Vestbreddens nordlige ende. Både TSA, Århus Beddingslaug og Søfartsmuseet har klare kulturpolitiske mål: at bevare kulturarven, også den erhvervsmæssige, og gøre den synlig og tilgængelig for brede kredse i befolkningen – ikke kun for en snæver gruppe af brugere.”

Et gammelt villakvarter i Viby – Rosenvænget – der tællersmå smalle veje som Irisvej, Lindevej, Bøgevej Blommevej og Nøddevej – er med i finalen om Årets Bernhardt.

De omkring 80 parceller i kvarteret er resultatet af en udstykningsplan for en tidligere æbleplantage i 1896.

Dommerkomitéen i Foreningen for Bykultur i Aarhus fremhæver i sin bedømmelse af kvarteret, at set fra luften fornemmer man stadig tydeligt udstykningens ovale figur, mens man i gadeniveau fornemmer intime, smukt svungne vejforløb mellem hække og stakitter.

Forståelsen for fællesskabet i kvarteret har været medvirkende årsag til, at man har kunnet bevare den stramme geometri i planen uden at begrænse diversiteten i både bebyggelse og haveanlæg. Kvarteret viser dermed, hvorledes tanker om havebyen fra 1896 kan udvikle sig og leve videre på frie vilkår i en ny tid, skriver dommerkomiteen blandt andet.

Louise Tougaard, der bor på Irisvej, skriver i sin indstilling blandt andet:

“Indenfor i haverne står rigtig mange af de helt gamle æbletræer fra vængets fortid som plantage og dufter og skygger i disse majdage. Senere på sæsonen smager de også dejligt. Der er for tiden et projekt i gang med at indtegne hele æblearven på en samlet plan og få kortlagt hvilke æblesorter der findes her. Det er typisk at der kan samles interesse om den slags i Rosenvænget. Mod Jyllands Allé starter Rosenvænget ved Den røde Låge, som i gamle dage markerede indgangen til skoven. Her er der udelukkende adgang til fods og på cykel. Så grunden til det fredelige gaderum er, at biler kun kører her, når de har ærinde, det er et lille lukket vejsystem. I dag hænger vi fastelavnstønden op under lågen og markerer på den måde starten på det udendørs liv.”

Hun fortæller, at der er masser af fælles aktiviteter i kvarteret. Lige fra en årlig lågefest over foredrag i hinandens stuer til en læseklub, en strikkestue, en gå-tur-klub og en havekreds.