Kære medlemmer i Foreningen for Bykultur i Aarhus,
Det er en fornøjelse hermed at kunne invitere alle medlemmer til den ordinære generalforsamling i 2025.
Onsdag den 30. april 2025 kl. 15.00-18.00 MarselisborgCentret, Evald Krogs Gade 9, 8000 Aarhus C.
Dagsorden for generalforsamlingen er i henhold til lovene.
Bemærk at der er ændringer i repræsentantskabet, og der er behov for nye kræfter med lyst og interesse til at deltage i foreningens arbejde og aktiviteter.
Det reviderede regnskab vil blive fremlagt på generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen vil der sammen med en kop kaffe/te og lidt sødt være kort oplæg om og rundvisning på MarselisborgCentret.
Der er fri parkering på p-skiven i 2 timer, når man er inde på MarselisborgCentret. I bygning 9 kan man registrere sin bil for yderligere parkeringstid på området.
Vedhæftede kort viser MarelisborgCentret, og vi skal være i bygning 9, hvor der står ”Reception”.
MarselisborgCentret kortVi har været heldige at få en aftale med områdechef Jan Sau Johansen, som efter vores generalforsamling vil vise rundt både inde og ude. Vi vil høre om hospitalets historie og den transformation, det har været igennem frem til i dag. Vi får også mulighed for at gå en tur rundt i parken her i foråret, hvor alt står i fuldt flor!
MarselisborgCentret eller “Dansk Center for Rehabilitering, forskning og udvikling” et center, hvor der skabes størst mulighed for synergi mellem offentlige og private organisationer, samt institutioner fra sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet. MarselisborgCentret er beliggende ved det gamle Marselisborg Hospital og den tilhørende park, der nu har navnet SPARK. Centret dækker over adresserne Evald Krogs Gade 1-17.
MarselisborgCentret blev etableret i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland, og skulle medvirke til at udvikle rehabilitering på lokalt, regionalt, nationalt og i internationalt perspektiv. Gennem det samlede virke af de tilstedeværende organisationer/partnere skulle centret skabe sammenhæng mellem praksisfeltet samt forsknings- og udviklingsaktiviteter i et tværfagligt perspektiv.
Centrets faciliteter dækker over: Konference- og mødelokaler, Træningslokaler, Varmtvandsbassiner, Kantine.
Vi glæder os til at se jer – og ser frem til en spændende og interessant eftermiddag!
Vær venlig at sende en tilmelding, så vi har et overblik over deltagerantallet – som sædvanlig i mail til events@bykultur.dk – gerne senest onsdag den 23. april 2025.
-Foreningen for Bykultur i Aarhus