Bykultur.dk
Afholdte arrangementer Arrangementer Nyheder

Tema: Udviklingen i Vejlby-Risskov

Den store vækst i befolkningen giver kæmpe udfordringer i Vejlby-Risskov området.

Efter generalforsamlingen valgte vi i Foreningen for Bykultur at sætte fokus på  Vejlby-Risskov området. Vejlby-Risskov undergår nemlig i disse år en voldsom udvikling. Der bygges overalt. Helt nye kvarterer kommer til, men den offentlige infrastruktur følger ikke med.

Resultatet er mangel  på bl.a. skoler, fritidsforanstaltninger, kirkelig betjening og meget mere. Fortætning er blevet et modeord også herude i Vejlby-Risskov området, hvilket medfører, at der nu bygges boliger lige op ad letbanen mod Grenå eller ungdomsboliger på tidligere parkeringsarealer.

Tre medlemmer fra Foreningen for Bykultur, som alle er bosiddende og meget engagerede i området, orienterede om udviklingen og de udfordringer, man står overfor. Det er problemer, der har paralleller andre steder i kommunen.
Det blev en spændende eftermiddag, og der var stor interesse og mange spørgsmål til indlæggene.

Henrik Fode

Det var en veloplagt Henrik Fode, som var dagens hovedtaler.  Vi fik virkelig “kridtet banen af” og hørte om baggrunden for udviklingen frem mod i dag.

Henrik Fode på podiet…

Henrik Fode indledte dagens tema om Vejlby-Risskov med at fortælle om etableringen af sognekommunerne den 13. august 1841. Formål og opgaver blev præsenteret, og det blev tydeliggjort at Vejlby var et landbrugssamfund, der bidrog til levnedsmiddelforsyning af Aarhus.

Et første afgørende brud var opførelsen af Jyske Asyl/Statshospitalet ca. 1850, der udviklede sig til en betydelig arbejdsplads. Udviklingen blev fulgt op med Vejlbys frasalg af engarealer mod Bugten og etablering af først husmandsbrug her siden af sommerhuse, der i dag er erstattet af villabyggeri.

Spændinger mellem forskellige interesser blev omtalt, før den større udvikling med villabebyggelse tog fart. Landsbyskolen i Vejlby blev afløst af et moderne skolebyggeri i Risskov, ligesom et betydeligt professionelt grundsalg blev igangsat og et nyt villakvarter voksede frem: Skolevangens Villakvarter. I 1929 skiftede kommunen navn til Vejlby-Risskov kommune.

Vejlby bestod i årene omkring 1920 af tre bebyggelsesområder: Landsbyen Vejlby, sommerhusbebyggelsen omkring den senere Nordre Strandvej og endelig området mod skoven, Strandvænget, hvor der var opført store villaer.

Sidst i 1930erne diskuterede man øget samarbejde og måske sammenlægning med storstaden Aarhus, men det blev der intet af, før den store kommunalreform 1. april 1970. Her slugte Aarhus ca. 22 kommuner i form af forstads- og omegnskommuner.

Vejlby med flere kommuner havde søgt at undgå den udvikling ved at sætte et betydeligt moderniserings- projekt i værk: Nedrivning af den gamle landsby og etablering af erhvervs- og boligcenter.

Landsbyen blev skændet, men blev langsomt genetableret med ungdoms kollegier og siden ældreboliger.

I dag er mindre industrivirksomhed og serviceaktiviteter på det nærmeste erstattet af en ny bosættelse i form af talrige etageejendomme til så vel ældre som studerende. Det er dog tydeligt, at planlægning næppe finder sted, idet følgeinstitutioner som skole, børnehaver mm. ikke flugter befolkningstilvæksten.

Oplægget blev efterfulgt af en mindre diskussion om netop skolesituationen, hvor Risskov Skole nu planlægger at skulle overtage dele af et plejehjem. Det blev også fremført, at det voldsomme boligbyggeri på Statshospitalets tidligere område, heller ikke er fulgt op med tilhørende institutioner, herunder skole mm. Risskov Skole er således ikke planlagt til at følge befolkningsudviklingen. Området har i stedet behov for et helt nyt skoleprojekt. Hvordan kommer man på at udvikle og indrette en skolegård i tilknytning til en rundkørsel, sådan som man planlægger i Risskov?

Foredraget blev fulgt af ca. 100 billeder fra området, hvorunder ikke mindst helt aktuelle, der viste den voldsomme udvikling med etagebyggeri og planer for samme helt ud til Grenåvej. Meget af  dette nybyggeri vil med stor sandsynlighed få karakter af ”slum” i løbet af ganske få år.

Øjvind Serup

Efter Henrik Fodes oplæg fortalte Øjvind Serup om “Øjenlægens Hus”, som overskred alle lokalplaner. Det blev indsamlet ca. 1.300 underskrifter mod overskridelsen af Lokalplanen.

Øjvind Serup fortæller om opdeling af fællesråd

Han refererede til tidligere Stadsarkitekt Ole Østergaards kommentar til overskridelsen ved Øjenlægens hus:

Det er en rigtig ubehagelig, politisk (tidligere) tendens at stryge investorer med hårene og bryde den kontrakt med borgerne, som kommune- og lokalplaner jo reelt er.

Planerne bliver til baggrund af demokratiske processer og skulle sikre, at folk kan disponere med en vis tryghed, både lokalt og i tillid til overordnet byudvikling.

Men mon ikke Aarhus Kommunes manglende lydhørhed over for ønskerne fra byens borgere, var med til at borgmesteren fik halveret sit personlige stemmetal og at rådmanden for Teknik og Miljø måtte gå af? Met et glimt i øjet nævnte Serup, at rådmanden jo så heldigvis fik ansættelse hos en af udviklerne i Risskov!

Endvidere fortalte Øjvind Serup om fællesrådenes funktion. Aarhus har ca. 35 fællesråd, der er bindeled mellem Kommunen og de enkelte borgere og foreninger. Indtil marts måned i år var Øjvind Serup selv konstitueret formand for Vejlby-Risskov fællesråd, men det har man netop nedlagt, da det i dag var blevet alt for stort grundet den voldsomme tilvækst i indbyggere og lejligheder.

Man var i bestyrelsen og på repræsentantskabsmødet enedes om, at dele fællesrådet ved Grenåvej, og har nu etableret et Vejlby Fællesråd, og efter sommerferien vil man etablere et Risskov Fællesråd.

Aarhus Kommune vil i fremtiden lægge større vægt på fællesrådenes funktion, og håbet er, at de to fællesråd kan få større lokal bevågenhed, og at den “borgerinddragelse” kommunen taler så meget om, kan komme til at fungere.

Viggo Jonasen

I relation til debatten om Vejlby-Risskov  fortalte Viggo Jonasen til sidst om en lærdom fra sin tidlige tid i Aarhus Byråd.

Da jeg kom i byrådet 1974, var noget af det første jeg lærte om skole- og byplanlægning af skolerådmand Thorkild Simonsen og Poul Erik Jensen, der var chef i skolevæsenets bygningsafdeling: når der samtidig etableres ca. 1.000 boliger, betyder det et antal børn svarende til en tre sporet skole. Det er jo for en stor del mennesker i den yngledygtige alder, der flytter ind. 15-20 år senere er der børn til en ét sporet skole. Så – når man i Vejlby-Risskov lader bygge 5-6.000 boliger, kommer der til at mangle skolekapacitet. Og når man – som byrådet har gjort det – undlader at planlægge arealer til skoler og institutioner til beboerne i alle de nye boliger, ja så er konsekvensen kilometer lange ventelister til idræt og andre fritidsaktiviteter, mangel på lokale arbejdspladser – også fritidsarbejdspladser for unge – megen pendling.

Det er kommunal planlægning med hovedet under armen.

-Foreningen for Bykultur i Aarhus

Indlæg der måske kunne interessere dig

Byudvikling og borgerinddragelse

admin

Det trækker op til en bevarende lokalplan for Øgadekvarteret

Søren Bitsch Christensen

Generalforsamling 2023 på Risskov bibliotek

admin

Skriv en kommentar