Bykultur.dk
Byudvikling/bevaring Nyheder

Hvorfor Danmarks Smukkeste Havneområde?

For at motivere kommuner, lokalpolitikere, borgere og bygherrer til at beskytte havneområdernes historiske miljøer og kvaliteter har foreningen Historiske Huse udskrevet konkurrencen Danmarks Smukkeste Havneområde.

Konkurrencen løber fra tirsdag den 26. oktober – søndag den 7. november. Vinderen offentliggøres tirsdag den 9. november kl. 10.  Kåringen er støttet af  Realdania.

NB: Opdateret 9. november 2021: Vinderen blev Allinge havn på Bornholm
Med 18 procent af stemmerne har Allinge Havn på Bornholm vundet konkurrencen om at blive
Danmarks Smukkeste Havneområde. Allinge løber med sejren i et felt bestående af 15 nominerede kandidater fra hele landet. På 2. pladsen kommer Københavns indre havn med Flådens Leje med 13 procent af stemmerne og på en delt 3. plads kom Nakskov Havn og Hobro Havn. Se mere her på hjemmesiden for Historiske Huse:
Resultat af konkurrencen

“Vi vil med konkurrencen gerne vække den lokale stolthed og åbne folks øjne for de historiske og kulturelle perler i byens havn, som risikerer at forsvinde eller blive udvandet, hvis ikke de bliver beskyttet,” siger Birthe Iuel, direktør i Historiske Huse.

”I disse år er der en kamp om pladsen i mange havne. Blandt kandidaterne er fx både Næstved Havn, Odense Havn og Århus Havn, hvor stærke kræfter gerne vil nedrive historiske bygninger og anlæg og bygge nyt. Det er klart, at relativt høje grundværdier kan presse kommunerne til at nedrive og bygge højt og tæt, men prisen kan nemt blive, at området forvandles til et ’privat’ boligområde uden nogen særlig værdi for borgere og besøgende. Det, tror vi, kan gøres bedre,” siger Birthe Iuel.

Du kan læse meget mere om konkurrencen, kriterier for udvælgelse og havnenes historie her:
Hvorfor Danmarks Smukkeste Havneområde

Der er udvalgt 15 havneområder og et af de udvalgte områder er Aarhus havn (Bassin 3). Om havneområdet i Aarhus anføres: “Jysk Andels Foderstofforretnings siloanlæg i Århus Havn kaldes De Fem Søstre. Jernbetonsiloerne fra 1927 har fem karakteristiske kviste, deraf navnet, og mimer renæssancens gavlhuse med luger og hejseværk øverst. På den anden side af havneløbet ligger oliefabrikkens siloanlæg, der er støbt på stedet og ved sin opførelse var det største i Europa. Disse bygninger og omgivelser er nationale industriminder, der både fortæller en historie og skaber skønhed og atmosfære på havnen. Konkrete planer med bl.a. højhusbyggeri truer disse kvaliteter”.

Her er et direkte link til alle de udvalgte havne: Læs mere om de 15 kandidater

Du kan stadig nå at stemme her i slutspurten frem til søndag den 7. november via dette link: Stem på din favorit

Foreningen for Bykultur synes godt om dette initiativ, og opfordrer så mange som overhovedet muligt til at deltage i afstemningen.

– Foreningen for Bykultur i Aarhus

 

Indlæg der måske kunne interessere dig

Årets Bernhardt 2023 – vildt spændende

admin

“Årets Bernhardt” 2022: De tre nominerede er…

Einar Rud Pedersen

Stem på din favorit – tre kirkegårde er nominerede

admin

Skriv en kommentar