Årets Bernhardt 2022: Transformation af gammelt til nyt

Sådan indstiller du din kandidat 

Fra i dag og frem til og med søndag 15. maj kan du komme med forslag til, hvad og hvem du synes skal hædres med Årets Bernhardt-prisen 2022. 

Forslag – ledsaget af en kort tekst, der beskriver kandidaten, et eller flere fotos af bygningen/stedet og kontaktoplysninger på den/de der ejer eller driver bygningen –  sendes til mosv@stiften.dk 

En dommerkomité i Foreningen for Bykultur nominerer blandt de foreslåede tre kandidater til Årets Bernhardt. 

Der bliver herefter i perioden fra 29. maj til og med 10. juni her på stiften.dk en afstemning om, hvem af de tre nominerede, der skal have prisen. 

Vinderen får prisen overrakt under festlige former ved et arrangement på vinderens hjemmebane fredag 17. juni. 

Prisen består af det festlige arrangement med øl, vand og pølser – og en bænk med en Årets Bernhardt-plakette på. 

– Hver gang det lykkes at skabe nyt liv i en ældre bygning, står der som regel en eller flere engagerede personer bag. Engagement, samskabelse, bæredygtighed og ressourcer driver arbejdet, og det er netop dette engagement i at bevare og forny, som Foreningen for Bykultur ønsker at sætte fokus på, siger Susanne Aagaard, der er medlem af repræsentantskabet i Foreningen for Bykultur og tovholder på Årets Bernhardt 2022. 

Og hun fortsætter: 
– Vi ved, at mange i byen sætter stor pris på, at byens historie bevares, og at man kan opleve en mangfoldighed af bygninger fra forskellige perioder. Industribygninger, stationsbygninger, landbrugsbygninger, posthuse, mejerier, købmandsgårde, menighedshuse, vandtårne og så videre er alle bygninger fra fortiden, som i dag har mistet deres oprindelige funktion. Bevaring af bygninger giver kun mening, når de gives en ny funktion, og når de igen kan give noget tilbage til byen. Og heldigvis står mange af fortidens bygninger stadigt til glæde for os alle. 

I den store skala er Frichsparken et eksempel på transformationen af en tidligere togfabrik. Et andet er Maltfabrikken i Ebeltoft, der er genopstået som et center for kunst, kultur og kreative erhverv med fangearme langt ud over lokalområdet. 

Andre af de helt store transformationer er kommunehospitalet, der er ved at blive forvandlet til en del af universitetet og Amtssygehuset, der står foran en forvandling til boligkvarter. 

I den mindre ende – den som Foreningen for Bykultur efterlyser eksempel fra – kan man nævne den nedlagte landsbyskole, der bliver til det lokale sports- og kulturcenter, vandtårnet der bliver udsigtstårn, togremissen der bliver spillested, og købmandsbutikken der bliver foreningsdrevet kaffebar for eksempel. 

Kravene til kandidaterne er følgende: 

Bygningen skal ligge i Aarhus Kommune – i byen, en landsby eller i det åbne land. Det skal være en ældre bygning, der indenfor de seneste 10 år er blevet transformeret til nyt indhold og ny funktion. Og transformationen skal give noget tilbage til omgivelserne – nye samlingssteder, nye udsigter, nye muligheder. 

Transformation er godt for klimaet 

I Aarhus Kommunes nye arkitekturpolitik er et af fokuspunkterne at ”bygge videre på historien” og ”fremme transformation frem for nedrivning”. 

Stadsarkitekt Anne Mette Boye synes da også godt om, at Foreningen for Bykultur nu retter søgelyset mod netop transformation. 

– Transformation handler om at bevare historien eller dele af den. Og det handler om at begrænse CO2-udledningen i byggeriet. Vi skal være ekstremt opmærksomme på genbrug af hele bygninger eller af materialer fra nedrevne, fordi det er med til at nedbringe CO2-udledningen, siger stadsarkitekten. 

Postterminalen og Trælasten 

Hun fremhæver Postterminalen i Ankersgade, der er ved at blive sat i stand til et liv efter postvæsnet. 

– Den er et godt eksempel på transformation. Det er jo ikke en klassisk bevaringsværdig bygning. Men den kan noget og fortæller en historie samtidig med, at der kommer helt nye aktiviteter ind i den. Og så er der hele det miljømæssige aspekt, som der er meget fokus på i projektet, siger Anne Mette Boye. 

Hun nævner også det nye bykvarter, Trælasten, der er på vej på Stark og Silvans gamle områder ved Daugbjergvej. 

– Trælasten er et godt forbillede. Her er man rigtig dygtige til genbrug af såvel større dele af bygninger som af materialer fra det, man river ned, siger Anne Mette Boye. 

Latinerkvarteret, læhegn og industrihaller 

Har vi været gode nok til at bevare, eller er der revet for meget af det gamle ned? 

– Jeg mener godt, at vi kan have endnu mere fokus på at bevare i de dele af byen, hvor hele kvarterer er bevaringsværdige. Nogle steder er man gået lidt for hårdhændet til værks. Der er områder i byen, hvor det er meget vigtigt at bevare – Latinerkvarteret og Vestergadekvarteret blandt andre, siger stadsarkitekten. 

Omvendt er der også områder, hvor man næsten ikke kan andet end bygge nyt, men hvor der måske ligger vigtige spor i landskabet som læhegnene i Lisbjerg, der er del af den gamle stjerne-udstykning. 

– Midt imellem er der så områder, hvor nogle bygninger er typiske repræsentanter for deres tid og dermed et stykke kulturarv, som vi hellere skal transformere end rive ned.  I Nedslidte erhvervsområder, der omdannes til boligkvarterer, kan der for eksempel godt ligge nogle haller, som er oplagt at genbruge til rum for bevægelse og kultur i de nye boligkvarterer. 

– At bevare sådanne enkeltbygninger er at lave et lille benspænd, der betyder, at man som planlægger og bygherre er nødt til at tænke skævheder ind, der gør opmærksom på, at her har altså været noget før. Som gør opmærksom på de forskellige lag i byens historie, siger Anne Mette Boye.