Bykultur.dk
Årets Bernhardt Nyheder

Månedens film – “En mand og hans by”

Et spændende tilbageblik og interview med Bernhardt Jensen fra 1974

På AarhusArkivet ligger knap 800 forskellige film, som du kan se hjemme på din egen computer. Hver især fortæller de mange film lidt om byens historie de sidste 120 år. Stadsarkivet har i denne måned – altså april 2024 – valgt at bringe en 50 år gammel film. ”En mand og hans by” er titlen på denne måneds udvalgte film. Manden er Bernhardt Jensen og byen er selvfølgelig Aarhus. Bernhardt Jensen stiftede i 1967 Foreningen for Bykultur i Aarhus.

Billede: Fhv. borgmester Bernhardt Jensen i sit hjem på Marselisborg Allé 30B. Screenshot fra filmen. Filmen er produceret af Schiby Film med lyd fra Axel Zimmermann.

Bernhardt Jensen var borgmester fra 1958 til 1971, og han er ikke uden grund ofte blevet kaldt den cyklende borgmester. I dag er han foreviget med sin cykel i staturform forenden af Frederiksgade. Han er også kendt som manden, der reddede Latinerkvarteret, stod i spidsen for den store kommunalreform i 1970 og som en passioneret lokalhistoriker, der selv udgav flere lokalhistoriske bøger.

I denne film kan du selv høre ham fortælle om det hele fra sin lejlighed på Marselisborg Allé 30B. Filmen, der er fra 1974, indeholder også en masse af optagelser fra byen der i 1970’erne.

Se filmen på AarhusArkivet 

Læs mere om Benhardt Jensen på AarhusWiki

Indlæg der måske kunne interessere dig

Elværket Åbyhøj får overrakt “Årets Bernhardt”

admin

Elværket Åbyhøj vinder “Årets Bernhardt” 2022

admin

Årets Bernhardt 2023 – vildt spændende

admin

Skriv en kommentar