Artikler og debat

Valget er dit! Stem på én af de tre finalister til Årets Bernhardt 2019

Foreningen for Bykultur i Aarhus har nu udvalgt tre kandidater der alle kan blive den potentielle vinder af Årets Bernhardt 2019. Det er derfor muligt at stemme på én af tre af de nedenfor beskrevne finalister. Afstemningen, der løber indtil den 10. juni 2019, foregår via Aarhus Stiftstidendes website stiften.dk.

Hørhavegården

I 2015 købte Susanne og Martin Haaning den meget forfaldne Hørhavegård.
Siden har de istandsat bygningen på smukkeste vis og har indrettet både bolig til dem selv og B&B med cafe.
Fra at være en forfalden aflukket bygning, fremstår gården nu som en perle i skoven, som er åbnet op mod byen og skovens gæster.
Foreningen for Bykultur finder, at både den meget store arbejdsindsats for at redde huset og den nye åbne anvendelse berettiger til at blive nomineret til Årets Bernhardt.

Hørhavegården. Foto: fra indstilling til Årets Bernhardt.

Uddrag fra indstillingen:

Gården havde været i udbud af Aarhus kommune, og de fik gården efter at have afgivet det højeste bud. Hvis man så bygningerne på dette tidspunkt, kunne det for mange iagttagere se ud som en håbløs opgave, at få noget ud af det mere eller mindre faldefærdige murværk , bindingsværk og tag.

Susanne og Martin vidste på forhånd, hvad de ville med gården, nemlig lave både en privat bolig og Bed & Bredfast med værelser og lejligheder til udlejning. Gården er bevaringsværdig, hvilket bevirkede at bygningernes udseende i størst mulig omfang skulle se ud som de gamle.

Susanne og Martin har selv været med i processen hele tiden og har ydet en kæmpemæssig arbejdsmæssig indsats. Martin og Susannes fædre har også været en stor hjælp til tømmerarbejdet og stenlægning på gårdspladsen. Aftener og weekender er gået med konstant arbejde, med at lave de byggeopgaver, man kunne magte. Man skal huske på, at begge har haft fuldtidsarbejde og har små børn.

Hvis man ser Hørhavegården idag, fremstår den utrolig smuk med sit lysegrønne træværk, der giver bygningerne et let udsende. Den grønne farve passer også perfekt til naturen på stedet. Stendiget omkring grunden har ikke været synligt tidligere. Den er en smuk omkransning af jordstykket.

Egå Forsamlingshus

Forsamlingshuset i Egå har siden opførelsen for 121 år siden fungeret som samlingssted byen.
Egå har forandret sig meget, men det er lykkedes ved frivillig kraft at udvide de traditionelle aktiviteter til blandt andet også at omfatte koncerter, vinsmagning og ølbrygning.
Foreningen for Bykultur finder, at Egå forsamlingshus er et god eksempel på, hvordan bygningskulturen kan være centrum for samling og aktiviteter gennem så mange år. Forsamlingshuset lever fuldt op til Bernhardt Jensens motto ”Forny og Bevar”.

Egå Forsamlingshus. Foto: fra indstilling til Årets Bernhardt.

Uddrag fra indstillingen:

Egå Forsamlingshus er bygget 1898 og er i dag et moderne mødested i lokalsamfundet Egå, som ligger 10 km uden for Aarhus Centrum. I en tid, hvor mere aktivitet rykker ind til storbyerne, har en række borgere i Egå området sat sig for at bevare landsbymiljøet i Gl. Egå, så der til stadighed er liv og engagement i det storbynære samfund. Beboerne i området har valgt at fortsætte med at være en aktiv landsby, hvor lokalsamfundet kan deltage i netværksskabende aktiviteter omkring det lokale forsamlingshus.

Egå Forsamlingshus ejes af Medlemsforeningen Egå Forsamlingshus og drives af de mange foreninger og ildsjæle i lokalområdet. For at understøtte dette er bestyrelsen for Egå Forsamlingshus i gang med at omdanne det 121 år gamle hus, så det løftes til et moderne mødested, hvor forsamlingshuset brugsmæssigt skal fremstå nutidigt og samtidig bevare det historiske præg. Udbud af aktiviteter skal være tidssvarende. Hvor det er muligt udføres arbejdet af frivillige. Dette gælder såvel fornyelser som drift af huset med udlejning og daglig drift samt arrangementer.

Egå forsamlingshus er et levende forsamlingshus med mange arrangementer både i løbet af ugen og i weekender. Efter fornyelsen af forsamlingshuset er anvendelsen af huset steget kraftigt. Huset udnyttes dagligt til en række netværksskabende aktiviteter for områdets beboere og med fokus på børnefamilierne.

Langenæsparken

Langenæsparken er et eksempel på, hvordan nyere tids højhus byggeri kan være rammen om et velfungerende boligkvarter med flere kvaliteter.
Foreningen for Bykultur finder, at det ved at gøre opmærksom på det fælles rum i Langenæsparken, er lykkedes at forstærke identiteten i kvarteret.
Foreningen bærbuske i Langenæsparken’s aktiviteter viser på bedste vis hvordan fællesskabet er styrket til fordel for alle der færdes i området.

Langenæsparken. Foto: Torben Børsen

Uddrag fra indstillingen:
Afgrænset af banegraven, Søndre Ringgade, Skanderborgvej og Marselis Boulevard ligger Langenæskvarteret som en lille fredelig ø midt i et stigende trafikalt inferno.

Langenæs har en særlig karakter fordi Aarhus Byråd var både visionært og bevidst om kravene til bebyggelsen ved udskrivelsen af arkitektkonkurrencen i 1949-50, idet der blev stillet krav om, at det kommende byggeri både skulle tage hensyn til det kuperede terræn og fremstå som en harmonisk helhed. For at sikre beboerne størst muligt friareal blev det accepteret at bygge i højden. Med bygninger i op til 14 etagers højde placeret på randen af det skålformede terræn friholdt arkitekterne et stort sammenhængende grønt areal. Desværre er principperne bag bebyggelsen skredet noget i årenes løb, idet mere og mere af fællesarealet er blevet inddraget til bebyggelse.

For at passe på det sidste ubebyggede område besvarede og vandt to beboere en konkurrence udskrevet i 2016 af projektet ”Smag på Aarhus”. Forslaget gik ud på at anlægge en ny sti, der skulle forbinde Langenæsstien, som gennemløber området, med ”Kirkestien” og vejen ned til Augustenborggade for derved at gøre det muligt at gå hele vejen rundt om området og ikke bare frem og tilbage på Langenæsstien. Resultatet blev en ny sti, der slynger sig smukt langs kanten af ”skålen”, og som inddrager Langenæsparkens sydvestlige område og forbinder det med den nordlige del af parken. Dette har været til stor glæde for beboerne i området, og udvidet dets anvendelsesmuligheder for ikke mindst gangbesværede. Jeg citerer nogle beboere:

”En gave at gå ned og sætte sig i frisk luft; der er så stor og flot en ramme om alting, og så hvidtjørne og træerne, der er sprunget ud, og syrenerne dufter så godt. Der er altså noget mægtig rart ved, at området ligesom er for os, der kender hinanden. På den nye sti er der ro, og der er samværet oglegen med hunden, barnet etc. Alt det man ikke sådan møder på Langenæsstien, hvor det mere er ærinder og for at hente børn på vej hjem fra arbejde. I parken er der mere fred til at sanse. Pludselig føles her altså lidt sjovere at bo”.

”Der er et rigt fugle- og dyreliv, der nyder godt af de fredelige omgivelser og naboskabet til den nærtliggende Aarhus Å. Det er kort sagt denne park, der giver Langenæs herlighedsværdi på trods af den tætte bebyggelse og de mange store trafikårer.”

I 2016 blev ”Foreningen Bærbuske i Langenæsparken” dannet, og ”Smag på Aarhus” lod grave ud til tre bærbuskebede, som Foreningen så selv skulle beplante og vedligeholde. Dette varetages af et lugeteam, der mødes ca. hver 6. uge.

Endelig rummer kvarteret et af Aarhus’ sidste ”vilde” områder, idet skrænten ned mod Marselis Boulevard huser herberget ”Skrænten” og et antal hytter og skurvogne, som bebos af hjemløse eller folk, der bare foretrækker at bo her og som bidrager til områdets mangfoldighed.