Artikler og debat

Fra debatmødet om landsbyerne i Aarhus

Den 13. marts 2018 afholdte Foreningen for Bykultur et detbatmøde om landsbyerne omkring Aarhus med fokus på deres historie, nuværende situation og fremtidige udsigter. Nedenfor finder du et fyldigt referat af mødet samt slides og billeder  fra de tre oplæg af henholdsvis Niels-Peter Mohr, Niels Aagaard og Henrik Fode. (Referat og kommentarer af Annelise Lauritsen)

 

Referat af møde i Forsamlingshuset i Dokk1, Foreningen for Bykultur, Aarhus, 13.03.2018

Opfølgning på 4 landsbyture i løbet af 2017 til 80 ud af ca. 100 landsbyer i Aarhus kommune. Arr.: Foreningen for Bykultur suppleret af den aktuelle udstilling i Dokk1 om landsbyerne i Aarhus.

Tema: Hvad er landsbyerne i Aarhus? Hvorfor er de ikke mere attraktive at bosætte sig i, der er kun få km til bymidten. Der er små miljøer og natur, men forfaldet af huse og gårde skrider også frem. Hvordan tager planlægningen i Aarhus hånd om landsbyerne?

Ordstyrer Søren Bitsch Christensen, oplæg om Kommuneplanen: Niels Peter Mohr, kommuneplanchef, Aarhus Kommune. Oplæg om landsbyfællesskaber: Niels Aagaard, Hjortshøj. Oplæg om en forstads historie, Henrik Fode, foreningen for Bykultur.

Niels Peter Mohr: Kommuneplan 2017 – 2050

Kommuneplanen har været 8 år undervejs og er udarbejdet med bidrag fra alle afdelingerne i kommunen. Planen er et redskab til at administrere kommunen og der er fokus på: infrastruktur, byudvikling og sammenhæng. Grundlag er Planstrategi 2015-16, som netop er under færdigtrykning. Forud ligger Aarhusfortællinger med Visioner for ’En god by for alle’ – ’Aarhus, en by i bevægelse’ – og – ’Aarhus, handlekraft og fællesskab’.

Kommuneplanen består af Hovedstruktur, Rammer, Redegørelse og Miljørapport, sidstnævnte evaluerer planens virkning på miljøer. 1)

Planstrategi 2015-2050 rummer mål for byens udvikling. ”Realisering kræver pres for at få markedskræfterne til at samarbejde.”2) Der sættes fokus på iværksætteri og unge familier, klog vækst og nødvendig udvikling. Hovedbudskabet er at: Sikre rammer for økonomisk vækst, social balance, spare på ressourcerne. Der skal være plads til 450.000 indbyggere, 250.000 arbejdspladser, forbedret butiksstruktur og styrkelse af fællesskaber. Beskyttelse af drikkevand og grønne områder.

Eksempel på fællesskaber, der har beriget beboerne: bede i Botanisk have, fælleshaver på Aarhus Ø.

Ændring af boligstruktur vil fremover blive indtænkt i mange kvarterer i byen, ikke kun Gjellerup. Byudviklingen i f.eks. Beder har ikke inddraget befolkningen og viser et dårligt eksempel, mens Lystrup viser andre muligheder. 3)

Hovedbudskabet i den fysiske plan.

Der kommer en lang letbane, der forbinder bydele – Nye byer, Lisbjerg og Nye er undervejs – der tænkes fremtidig udvikling i Harlev og Malling. – Der tænkes på større og bredere udbud af boliger i de mindre byer. I midtbyen nedsættes krav til størrelse af opholdsareal, mens kvalitet skærpes. Det bemærkes, at politikerne forbeholder sig ret til at sprænge vedtagne rammer for at opnå bedre løsninger.4).

Et arbejdsredskab bliver at Lokalsamfund bliver nu beskrevet af Fællesrådene.5) I de små landsbyer er vækst uønsket pga. transport, dyr service, og bevaringshensyn samt udsigt og indsigt. Arbejdsredskab er her Registranterne fra 70-erne, hvor der er en grundig gennemgang af landsbyerne (og byen).

Nye regler kan findes i den nye Planlov, vedtaget i 2017.

(du kan bladre mellem siderne med pilene nederst i billedet, og zoome ind/ud på teksten med +/- )

Niels-Peter Mohr - KP17 og landsbyerne

(Indlæg af Niels-Peter Mohr – download her)

Niels Aagaard, ”Landsforeningen for Økosamfund” og ”Det fælles Bedste”: Om Økosamfund.

Der er voksende interesse for Økosamfund, et eksempel landsbyen Frome i Sydengland. I Danmark er der nu ca. 100 økosamfund og 36 er undervejs. Baggrunden er at: man ønsker fællesskab tæt på naturen, børn skal kunne vokse op i fred, man vil ud af ’hamsterhjulet’ men hellere skabe egne jobs, man ønsker at leve sundt og bæredygtigt. Økosamfundene er borgerdrevne laboratorier i et bæredygtigt samfund.

I økosamfundet Hjortshøj bor ca. 300 mennesker. Der produceres lokal energi, dyrkes økologiske fødevarer, og der er butikker, bageri mm. Økonomien støttes med Bed& Breakfast, rundvisning, et boli-handicapprojekt, dele-elbiler, el-cykler og genbrugsbutik. Fællesskabet lever i fælleshusene med fællesspisning, fester og de fælles værdier og det sociale fællesskab.

Eksempler: Herta, der er et levefællesskab for handicappede. Svanholm – et velfærdssystem, Toustrup mark – socialt fællesskab, Hallinglille med fokus på flygtninge – Den selvforsynende landsby, der er baseret på grøn livsstil – Grobund ved Ebeltoft, med selvforsynende virksomheder, gældsfrit og affaldsfrit. Hertil kommer Bæredygtige byer med fællesskaber om spisning, transport og haver.

Argumenter for fællesskaberne: Fællesskabstanken er vokset ud af Andelsbevægelsen og Højskolebevægelsen.  Klodens fattige er samlet om midten og dermed er der grundlag for flygtninge til rige områder. Klodens byer forvokser sig og ressourcerne forbruges. Planetens grænser overskrides.

(du kan bladre mellem siderne med pilene nederst i billedet, og zoome ind/ud på teksten med +/- )

Niels Aagaard - Hvorfor den øgede interesse for økosamfund

(Indlæg af Niels Aagaard – download her)

En historie om Vejlby v. Henrik Fode, Foreningen for Bykultur

Tiden var knap, hvorfor Henrik Fode måtte haste igennem sit oplæg.

Vejlby var en landsby, der ved landkommunalreformen 13. august 1841 fik kommunestatus, der indebar at den skulle løse lokale opgaver med fattigvæsen, skole og veje. Det var et landbosamfund med smågårde, der blev suppleret med småhuse med håndværkere, slagtere mm, der leverede til Aarhus. Landsbyen voksede med fattiggård, ny skole, vandtårn og elværk frem mod 1920 og snart også med rutebil til købstaden.

En byvækst fandt også sted langs kysten. Det blev til Risskov, og i 1929 blev kommunenavnet Vejlby-Risskov, for det var hernede mod Bugten udviklingen for alvor var tydelig.

Fra sidst i 1930erne forsøgte Aarhus at forhandle en sammenslutning med kommunen, men forgæves. Det var også forgæves forsøg op gennem 1950erne, men de borgerlige sognerådspolitikere ønskede ikke et samarbejde med den socialdemokratiske købstad. Aarhus manglede jord til boligbyggeri og industri, der flyttede ud fra byen.

Sognerådet i Vejlby-Risskov forsøgte at udnytte mulighederne med voldsomme planer, der bl.a. indebar at det gamle Vejlby på det nærmeste blev jævnet med jorden. I stedet skulle der skabes et moderne forretningscenter, hotelhøjhus, undervisningsinstitutioner og et studenterkollegium samt et moderne stort kommunekontor, alt omgivet af en ringvejssystem. Her bagved lå fortsat den 1000 år gamle landsbykirke.

Kommunalreformen i 1970 kuldkastede projekterne, men da havde nedrivningen af de mange smågårde og huse fundet sted. Endnu i dag er arene tydelige i den gamle landsby, hvor nye planer aktuelt taler om fortætning, højhuse og bebyggelse af ældre parkeringspladser.

(Model og plantegning over Vejlby, fra Henrik Fodes oplæg om landsbyernes fortid, nutid og fremtid – læs mere om Vejlbys historie i Århus Årbog 1974 side 126ff)

___

Spørgsmål

Vejlby – Har man glemt at lære af fortiden?

Selvforsynende landsbyer – Er de grobunde for undergravning af samfundet med afkoblet internet og forsyning? NPM; Svar: ejendomme på landet skal normalt tilkobles kloaksystem og vandforsyning – der er varmeforsyning med forskellige løsninger, solceller til elforsyning.

Hvad kan vi tage med os og bygge på? NPM; Svar: Det medmenneskelige fællesskab – også i byerne.

Den ny planlov har et begreb., der hedder ’Omdannelseslandsbyer’ som kunne være interessant? NPM: loven har mere fokus på landsbyer, der er i en værre situation.

 

Bemærkninger og information:

  • Miljørapporten kan være god for at informere sig om værdier og planer for dit område.
  • Pres på plan og byggeri bør også interessere lokalområdets beboere.
  • Det ville være hensigtsmæssigt hvis kommunen sammen med beboerne forestod en helhedsplan i områder, hvor vækst er ønsket. Det vil gøre det lettere for investorer at etablere et samarbejde og tilfredshed hos eksisterende beboere.
  • Der bør være stor opmærksomhed på tilsidesættelse af vedtagne rammer.
  • Deltager landsbyerne i disse lokalbeskrivelser sammen med fællesrådene?

 

Ref. Og kommentarer: Annelise Lauritsen

15.03.2018