Artikler og debat

Fra bryggeri til bydel – del 1/2

Aarhus’ stolte Top ophørte med at blive brygget i Aarhus d. 28. november 2008 efter 152 års virke. Arbejdspladserne er borte, Ceres-navnet lever af tradition endnu videre som en del af byens identitet, men hvad sker der egentlig med grunden og de industrielle bygninger, som bryggerikoncernen Royal Unibrew ikke længere mente egnede sig til ølbrygning? Det fysiske islæt, som en virksomhed etableret i 1857, efterlader er vigtig at forholde sig til og diskutere, hvorfor Foreningen for Bykultur i Århus også afvikler en rundvisning med oplæg og debat d. 22. august på Ceresgrunden. Som optakt til denne begivenhed gives her en opsummering i to dele af planerne for både bevaring og ny arkitektur på, hvad der udviklede sig til at blive et af de største, centralt beliggende fabrikskomplekser i Aarhus under privat initiativ.

Det simple spørgsmål: Hvem bygger og hvorfor?

Historien bag Ceres og hvorfor virksomheden gennem fusioner endte med hovedsædet i Faxe er ganske interessant læsning, som der opfordres til at stifte bekendtskab med, men denne fortælling begynder til gengæld ganske rodløst i 2008. At Ceres måtte lukke som følge af effektiviseringhensyn og muligheden for ejeren at lukrere på salget af en attraktiv ejendom i centrum af Aarhus til byudviklingsformål er markedsøkonomiens præmisser – på godt og ondt. Hvad der er vigtigt for en by er dog, hvorvidt det er muligt at fastholde arbejdspladserne på en ny lokalitet i nærheden, og dernæst hvad der skal ske med de rømmede bygninger, der i dette tilfælde rummer ikke blot en æstetisk værdi men ikke mindst også væsentlig industrihistorie? Formuleret på en anden måde hvilken kultur forlader, og hvilken kultur efterlades på stedet?

Royal-koncernen påbegyndte arbejdet med en helhedsplan for grunden umiddelbart efter lukningen, og den endte med at blive vedtaget i 2011 i byrådet med den ene men dog markante ændring, at et planlagt højhus overfor Prismet blev fjernet. Idéen havde været at skabe en port mod den indre by fra Silkeborgvej, men den kritisable tilladelse til opførelsen af Prismet med en højde på 63 meter som nabo til Den Gamle by lå vel endnu lokalpolitikerne på sinde. C.F. Møller havde fået til opgave at udforme helhedsplanen for Ceresgrunden, og som der ses nedenfor, opereres der med et højhus ned mod Aarhus Å, bolig- og erhvervsbygninger i enkeltstående bygningskroppe med snævre stræder, en bevaring og udbygning af parkanlægget samt bevaring af de ældste – omend fåtallige – fabriksbygninger mod Thorvaldsensgade.

C.F. Møller beskriver helhedsplanens koncept som havende til formål at skabe samhørighed med den omkringliggende by baseret på et ensembleforløb af gader, pladser og parkrum:

Grundens strategiske placering ned til Aarhus Å har i årtier ligget som et missing link i forhold til at skabe samhørighed og forbindelser til de attraktive bynære naboskaber, herunder det kommende kulturproduktionscenter på Godsbanen, den Gamle By, Aaboulevarden og den grønne kile til Brabrand Sø. Med udgangspunkt i dette og de eksisterende bevaringsværdige bygninger indføjes et bymæssigt ensembleforløb af gader, pladser og parkrum.

En lille men ikke uvæsentlig sidebemærkning er det forhold, at cykelbutikken Fri endnu får lov at bevare deres forretning på Thorvaldsensgade, men kommunens hensigt er – på et endnu ukendt tidspunkt – at udrette Thorvaldsensgade til føring med Viborgvej, hvorved Fri nødvendigvis må blive nedrevet. Herunder vises første offentlige visualisering af helhedsplanen anno 2009, hvor C.F. Møller fejlagtigt havde inddraget Fri til nybyggeri.

I 2012 indgik Royal en betinget salgsaftale med det nordjyske entreprenør- og udviklingselskab A. Enggaard, der indbefattede en gradvis overtagelse af grundstykker, hvor der var et færdigt projekt tegnet og en forretningsmodel på plads. Det samlede antal etagekvadratmeter løber op i 140.000, og det måtte derfor kræve en sværvægter inden for ejendomsbranchen at kunne overtage hele ejendommen samtidigt, og i det tilfælde måtte en pensionskasse have meldt sig på banen, men erfaringsmæssigt overtager pensionskasser udelukkende færdigopførte bygninger eller nøglefærdige projekter, som det bl.a. er set på havnen i Aarhus. Enggaard blev sandsynligvis (Med alle forbehold for dette er blogskribentens analyse/spekulation) udvalgt af Royal pga. deres kombinerede kompetencer inden for projektudvikling, finansiering og byggeri. Selskabet havde i forvejen en afdeling i Aarhus og har opført en række projekter bl.a. det relativt nyåbnede Scandic Aarhus City, hvor de også bistod med kapital, og er deslige meget aktive på ejendomsmarkedet i Aalborg. At købe en stor projektejendom baseret på en helhedsplan er på ingen måde det samme som at købe en projektejendom, hvor bygning og lejer er afklaret, og blot finansieringen mangler.

Nye bygninger skyder op af jorden

Byggeriet er nu i fuld gang på den nye bydel døbt CeresByen. Det mest fremtrædende byggeri er VIA University College’s opførsel af et nyt Campus Aarhus C med det formål at huse institutionens uddannelser til lærer, pædagog, socialrådgiver, designer, ingeniør og bygnings-konstruktør. Byggeriet var det første til at blive igangsat i 2012 og samler 5.500 studerende på 46.000 kvm i et bygningskompleks spredt på fem enheder koblet sammen af gangbroer. Campussen er tegnet af Arkitema Architects og opføres i de gængse materialer beton, glas, stål dog med anvendelse af fræset facadebeton. Uddannelsesinstitutionens nye campus står efter planen færdig i 2015.

VIA og en stor del af området opføres oven over en parkeringskælder i to dæk med plads til 1.150 biler. Det omfattende udgravnings- og funderingsarbejde har været en synlig del af Ceresgrunden, men VIA, der for længst er vokset frem, kommer ikke til at skråne ensomme længe. Årsagen er, at denne sommer påbegyndtes byggeriet af det mest iøjnefaldende projekt i helhedsplanen nemlig opførelsen af et 20 etager stort bolighøjhus med erhvervsbase. Højhuset får 130 ejerlejligheder, mens de nederste tre etager udgør basen, hvor ingeniørfirmaet Niras flytter ind med sine 250 medarbejdere. Det internationale arkitektfirma schmidt hammer lassen med hjemby i Aarhus har fået opgaven at tegne højhuset, der forventes klar til indflytning i foråret 2016.

I det nordvestligste hjørne af Ceresgrunden er et tredje projekt under opførsel. Der er tale om 130 delevenlige toværelseslejligheder primært henvendt til unge i forlængelse af det eksisterende almennyttige boligbyggeri ud mod Silkeborgvej. De to bygninger sammenbygges, hvorved der skabes en ny karrébebyggelse dog med en smal åbning mod Dollerupvej. Boligerne bliver de første i CeresByen, når de efter planen står færdige til efteråret 2015. Enggaard har allerede solgt projektet til private og unavngivne investorer.

 

Hermed slutter fortællingen om baggrund og byggerier på Ceresgrunden, men det efterlader spørgsmålet om bevaring og de projekter, som endnu er under planlægning. Læs mere om disse planer i anden del af denne artikelserie.

 

Kilder

Officielt website
AarhusWiki-opslag om Ceres
Ceres lukker for øllet i Århus af Politiken, d. 7. januar 2008
– Pressemeddelelse: Folketinget godkender udvidelse af VIAs Campus Aarhus C af VIA University College, d. 13. december 2013
Få overblikket over den nye bydel på Ceresgrunden af Århus Stiftstidende, d. 4. maj 2014
Enggaard vil bygge på Ceres-grunden af nordjyske.dk, d. 10. maj 2012
Lokalplan #892: Blandet byområde – Ceresgrunden
A. Enggaard
C.F. Møller
Arkitema Architects