14.03.2019: Fyraftensbesøg hos Kiloo

Torsdag d. 14 marts, kl 16.30 – Bülowsgade 68

Foreningen for Bykultur har fornøjelsen at invitere til et virksomhedsbesøg hos Kiloo
i det tidligere Sct. Josephs Hospital

Kiloo blev grundlagt i 2000 og har fortsat hovedsæde i Aarhus. Firmaet udvikler trådløs underholdning i form af spil til håndholdte apparater som mobiltelefoner og lignende. Spillene andvendes dagligt af milioner af brugere verden over.

Sct. Josephs Hospital blev tegnet af arkitekt Thorkel Møller og indviet i 1907. Det var et katolsk privathospital tilhørende Joseph-søstrenes kongregation, som var kommet til Aarhus i 1890. Hospitalet drev gennem mange år specialafdelinger med øre-, næse-, hals- og øjensygdomme. I 1971 overtog Aarhus Amt hospitalet indtil det i 1987 blev hjemsted for VUC.

Kiloo købte bygningskomplekset i 2015 og har siden siden foretaget en nænsom tilpasning med stor respekt for bygningskompleksets kulturelle værdier. Kiloos “historiker” Andrea Hvidtjørn vil være vores guide på virksomhedsbesøget.

max antal deltagere: 50

Tilmelding: send mail til events@bykultur.dk