Artikler og debat

Aarhus Universitet tager første spadestik til nyt campusbyggeri

I begydelsen af september måned blev det første spadestik til Institut for Biomedicins nye forskningsfaciliteter taget af Bygningsstyrelsen og Aarhus Universitet. Den nye campusbygning ud mod Høegh-Guldbergs Gade er det første nybyggeri i Universitetsparken siden indvielsen af Søauditorierne i  2001 og det første byggeri ikke tegnet af C.F. Møller . Det er vel og mærke ikke den første bygning opført af en anden tegnestue i universitetets gulstenet og funktionelle stilart, da iNANO-centeret i 2012 indviede deres nye bygning ud mod Langelandsgade tegnet af Jørn Langvad. Samme år blev vinderen af Institut for Biomedicins nye bygning fundet i form af forslaget indgivet af Aarhus-arkitekterne CUBO.

Projektet indebærer ikke blot nybyggeriet men også en større ombygning af Bartholin-bygningen og renoveringen af bygningerne tilknyttet Anatomi. Bartholin-bygningen får bl.a. forbedrede dyrestaldsfaciliteter og en mere transparent facade ud mod søerne. Nedslidte lokaler og utidssvarende laboratorier har nødvendiggjort renoveringerne på samlet 14.400 kvm, men derudover tilføjer nybyggeriet 8.300 nye kvadratmetre samt 4.800 kvm underjordiske anlæg. Finansieringen er bidraget af både Bygningsstyrelsen og Aarhus Universitet, men en tredjedel af midlerne stammer fra statens såkaldte Unilab-pulje, der specifikt er afsat af landspolitikerne til at modernisere universiteternes laboratorier.

Nedrivningen af Officersbygningen på Høegh-Guldbergs Gade

Planerne har haft den konsekvens, at det sidste bygningsmæssige levn af den tidligere kaserne på Høegh-Guldbergs Gade, Officersbygningen, er nedrevet. Det skete i 2013, hvor Officersbygningen blev skænket sin sidste menneskelige interaktion i form af nedbrydningsfirmaet P. Olesen. Universitetet har endog været så venlige at lægge billleder af nedrivningsprocessen op, hvorfor dokumentationen af denne barbariske handling er sikret for eftertiden. Reelt set burde jeg ikke ironisere, da helhedsindtrykket ved at fastholde de stilistiske fællestræk og de arkitektoniske kvaliteter i en udbygning af Aarhus Universitets ikoniske campus må vægte tungere i dette tilfælde. Historien om infanterikasernen på Høegh-Guldbergs Gade går naturligvis ikke tabt af den grund, hvorfor vi alle med taknemmelighed kan læse den artikel om infanterikasernens historie, som Aarhus Stadsarkiv skrev få dage efter, at første spadestik til den nye universitetsbygning var taget.

Kontekstuel eller konform arkitektur?

Nybyggeriet indpasser sig arkitektonisk efter Universitetsparkens (Jeg var tæt på at skrive klassiske, men det kunne retmæssigt misforstås) homogene bygningsmasse, der er kendetegnet ved enkeltstående eller sammenbundne bygningslænger i gule mursten og tegl. Den funktionelle stilart er her perfektioneret gennem princippet om minimalisme, stilrenhed og underspillede detaljer, der kun med tiden åbenbarer sig for beskueren. Dommerbetænkningen afslører da også, at arkitekternes evne til at forfine og reflektere over arkitekturen samt skabe visuel samhørighed med den resterende bygningsmasse har været udslagsgivende for CUBOs sejr:

Som i flere af konkurrencens øvrige forslag er nybygningen komponeret af parallelle længer som forskydes, men idet der blot er tale om to længer, fremstår den med en befriende enkelhed, som rammer helt plet i parken. Som et stilfærdigt, men alligevel stærkt raffinement er længerne skudt et par meter fra hinanden, så disse står som selvstændige huse på hver side af en præcis glasspalte, der peger direkte mod domkirketårnet.

Indpasningen til universitets campusarkitektur er dog ikke ensbetydende med, at nye designgreb ikke bliver tilføjet de konventionelle gule murstensbygninger. Et iøjnefaldende greb er opbrydningen af gavlenes traditionelle lukkethed gennem brugen af glasfacader, der indrammes af et gittermønster baseret på store murstensfelter. Formålet er at synliggøre aktiviteten i bygningen og fungere som blikfang i natten. Som perspektivering er grebet også kendt fra den tidligere Handelshøjskoles nye S-bygning, der ikke overraksende er tegnet af samme arkitektfirma.

Bygningens profilerede placering ud mod Ringgaden har betydet, at arkitekterne nødvendigvis måtte gentænke gavlens æstetik, da campusbygningernes længeform skulle overholdes. Gavlene på AU’s nye campusbygning bliver dog markant mere transparente end S-bygningens gavle, og en tydelig forskel er ydermere S-bygningens skiftende facadebelysning som æstetisk og kommunikerende virkemiddel med natlige forbipasserende.

De afsluttende detaljer

Biomedicins nye bygning bliver opkaldt efter professor emeritus Jens Christian Skou, der som den første forsker ved Aarhus Universitet vandt en Nobelpris i 1995 for sin opdagelse af natrium-kalium-pumpen i menneskets celler. Det renoverede Anatomikompleks vil ligeledes blive opkaldt efter en AU-forsker nemlig Lárus Einarson, der var den første professor i Anatomi ved Aarhus Universitet. Bartholin-bygningen forbliver Bartholin-bygningen.

Det samlede nybygnings- og renoveringsprojekt er prissat til 850 mio. kroner og vil løbe fra september måned til 2018. Når nybyggeriet står færdigt i 2016 vil moderniseringen af Einarson-bygningen og Bartholin-bygningen dernæst begynde og løbe til henholdsvis 2017 og 2018.

Billeder

Kilder

Vejen er banet for millionbyggeri af JP Aarhus, d. 24. november 2013
Aarhus Universitet får nye forskningsfaciliteter i millionklassen af Aarhus Universitet, d. 2. september 2014
Ugens Aarhushistorie: Fodfolkene marcherede til Høegh-Guldbergs Gade af Aarhus Stadsarkiv, d. 10. september 2014
Juryens betænkning
Bygningsstyrelsen
CUBO